Menu

Hjælp holdene med at blive KampKlar til en ny sæson

image Med en hjælpende hånd fra klubben, kan trænerne fokusere på træningen og kampene. Foto: Theis Bothmann.
DBU IT
23. februar 2022 kl. 10:47
Klubben kan give trænere og holdledere den helt rigtige aflevering til en god start på sæsonen. Fra KlubOffice kan turneringsplanen fordeles ud til alle hold, så de er lige til at klikke ind i KampKlar.

3 trin til at give holdene en lettere sæsonstart 

Forårsturneringer. Pokalturneringer. Og stævner for de yngste. Måske klarede du, eller en af dine klubkolleger, holdtilmeldingerne til den nye sæson for de hold, der ikke automatisk blev overført til en ny række. 
Nu er det tid til at gøre klar til, at stævner og kampe automatisk kommer i KampKlar-kalenderen på de enkelte hold.

Hvis du har tilmeldt klubbens hold til turneringerne med et stamhold, har du klaret klubbens del. Så er det trænerens tur til at hente kampprogrammet ind i holdets kalender. 

Hvis ikke, kan du følge disse tre trin, og gøre sæsonstarten lidt lettere for klubbens hold. 

1. Find 'Stamholdet' i KlubOffice. Hvis ikke stamholdet er oprettet, kan du oprette et nyt fra samme sted. 

2. Gå til fanen 'Turneringshold'.

3. Tilføj det eller de turneringshold fra listen, der hører til stamholdet. Du kan sagtens tilføje flere forskellige turneringshold til ét stamhold - men et turneringshold kan kun være på ét stamhold. På den måde undgår man, at aktiviteterne ved en fejl kommer på flere hold. 

Fra 'turneringshold' kan man se de aktive turneringshold, der er kædet sammen med stamholdet (markeret med grøn). Og tilføje turneringshold (markeret med gul). 

Se også hvordan i videoen her: 

Automatisk besked til trænere og holdledere 

Det kan virke som en lille manøvre - men det har stor betydning for trænere og holdledere, at de tilmeldte turneringshold spiller sammen med KampKlar-holdene (stamhold). 

Når programmet bliver sluppet løs fra lokalunionerne, får trænere, holdledere og alle andre på holdet, der er registreret på holdet således besked om, at der er kampe eller stævner i KampKlar: 

Det gør det let for trænerne, at klikke kampene i kalenderen fra Mit DBU, hvor en besked i toppen indikerer, at der er nye aktiviteter klar til holdet. 


Sådan ser en forside ud for en træner eller holdleder, når turneringsprogrammet er klar. 

 

Undgå overraskelser - besked ved kampændringer

Omkring 18.000 kampe om året bliver flyttet til et andet tidspunkt, og det er selvsagt en rigtig ærgerligt situation at stå med et helt hold uden modstander lørdag formiddag. Det kan KampKlar hjælpe med at undgå. 

Når kampprogrammet er hentet ind på holdet, som beskrevet ovenover, bliver trænere og holdledere automatisk informeret, hvis der bliver ændret på kampene undervejs i sæsonen. 

Beskeden indeholder en knap med link til den aktivitet, der er ændret på. Så kan træneren beslutte, om der på baggrund af ændringen skal udtages et helt nyt hold. 



Sådan kan den besked se ud, der bliver sendt til 'holdkontakter' på et hold, der har oprettet deres aktiviteter i KampKlar. 

 

 

Stamhold og turneringshold - hvad er forskellen? 

Der er to begreber, det er vigtige at kende - og ikke mindst kende forskel på - som træner eller holdleder, og som klubadministrator. 

Et 'stamhold' er samlingen af alle de aktiviteter, personer og den administrative opsætning, der tilsammen udgør holdet. Stamhold i KlubOffice er identiske med dem, der vises for trænere og holdledere i KampKlar. Det betyder, at hvis man fjerner en spiller fra stamholdet i KlubOffice, bliver spilleren også fjernet fra holdet i KampKlar.

Et stamhold består af: 

  • Holdets data (årgang, logo, navn etc.) 
  • Turneringsdata - hvor og hvornår spiller holdet? 
  • Spillere - hvem spiller på holdet? 
  • Holdkontakter - hvem er kontaktpersoner på holdet? 
  • Turneringshold - hvilke hold er med i turneringer? 
  • Træningskampstider - hvornår må træneren lægge træningskampe for holdet? 
  • Træningstider - hvornår træner holdet? 
  • Samarbejderevt. holdsamarbejde med en eller flere andre klubber 

 

Et turneringshold er altså blot en lille del af alle de elementer, der tilsammen udgør et 'stamhold' i klubben - og som kan have indflydelse på mange frivilliges hverdag. 

 

Hvorfor skal vi bruge stamhold? 

Stamholdet er "kernen" i mange af de processer, der foregår efterfølgende, hvis I som klub benytter DBU's øvrige systemer i IT Klubpakken. Det er således stamholdet, der automatisk synkroniseres med KampKlar - og hvis I benytter jer af DBU's skræddersyede hjemmesidesystem til fodboldklubber, Klub-CMS - er det også det stamhold, der vises på klubbens hjemmeside. Det er med andre ord essentielt, at der er styr på stamholdene i klubben for at webredaktører, trænere, holdledere mv. kan udføre deres frivillige arbejde så let som muligt. 
Det er desuden muligt at sætte automatiske kontingentkørsler på stamhold. Læs mere her. 

Hvis I endnu ikke benytter jer af nogle af systemerne i IT Klubpakken, er der dog fortsat en fordel i at have oprettet holdene i klubben som stamhold. I stedet for at udfylde 'Holdinfo' og 'Holdkontakter' hver gang man skal tilmelde et turneringshold, kan man således vælge stamholdet, og få alle informationer og kontaktpersoner med. 

Desuden slipper I altså for, at skulle dele turneringsholdene ud, når kampprogrammet er klar inden sæsonstart. Det klarer systemet helt automatisk. 

 


Ved at benytte et 'stamhold' ved turneringstilmelding, springer man to led over i tilmeldingsprocessen. 

Relaterede artikler til trænere og holdledere 

'Automatisk kampkalender: KampKlar serverer spilleplanen' 

'Sæsonens kampe i kalenderen med få klik'

'Kampprogrammet er klar: Sådan får trænerteamet besked'

Luk