Menu

Opdateringer lagt online den 15-04-2020

image
15. april 2020 kl. 08:40

KlubOffice opdateringer, justeringer og tilpasninger:


1. Medtag konti med budgettal på saldobalancen
Det er nu blevet muligt at medtage konti med aktive budgettal på saldobalancen, selvom der ikke har været posteringer på den enkelte konto.

Læs mere om budgetter i KlubOffice her

2. Flere filtreringsmuligheder på interne kurser
På kursusoversigten over interne kurser, er det nu muligt at filtrere på perioder og kursustyper.

3. Notifikationsmail ved nye anmodninger om udmeldelse
Det er nu blevet muligt at angive, hvem som skal modtage en notifikationsmail - og hvor ofte - når der er nye anmodninger om udmeldelse i klubben som der skal tages stilling til.

Læs mere om notifikationsmails her

4. Nyt look and feel i KlubOffice
For at optimere lidt på design og for at gøre brug af nye moduler m.v., har vi lagt et nyt "look and feel" på KlubOffice.

Vi håber I synes godt om det nye "look and feel"!


KlubOffice fejlrettelser:


1. Afslutning af regnskabsår med åbne posteringer i kassekladden
Det var tidligere muligt at afslutte et regnskabsår, selvom der lå åbne posteringer i kassekladden, for den aktuelle regnskabsår. Det er nu rettet så det ikke længere kan lade sig gøre og man får i stedet en advarsel med indformation om at afslutte kassekladden inden regnskabsåret afsluttes.

2. Bogføring af primosaldi i mellemliggende regnskabsår
Tidligere var det muligt at bogføre primoposteringer i mellemliggende regnskabsår, hvilket gav nogen uhensigtsmæssigheder. Det er derfor nu rettet således, at der kun kan bogføres primoposteringer i klubbens første regnskab, og ved efterfølgende behov for primoposteringer, skal disse foretages som almindelige finansposteringer.

3. Kvitteringsmail blev ikke sendt ved anmodning om udmeldelse via Mit DBU
Hvis man anmodede sin klub om udmeldelse, via Mit DBU, så fik man ikke tilsendt en bekræftelse på sin anmodning. Det er nu rettet så man igen modtager en bekræftelse på anmodningen.

4. Online udmeldelse via link, virkede ikke på "passive" medlemmer
Det er nu rettet så linket også virker korrekt, selvom medlemmet har status som passiv.

5. Manglende advarsel ved oprettelse af træningstid på underbane, hvor hovedbane var booket
Det er nu rettet så man igen bliver advaret, hvis hovedbanen allerede er booket i samme tidsrum som man forsøger at booke en underbane.

Luk