Menu

Digitale klub adgangskort

Menupunkt - "Klubben" -> "Klubinfo" -> "Digitale kort" -> "Klub adgangskort"


Fra sæsonstart (efter sommerferien 2024) indføres digitale klub adgangskort i følgende rækker:

Herrer Kvinder
Herre-DS Gjensidige Kvindeligaen
  1. division
  2. division

Udseendet på selve kortene kan du få et overblik over her.

Til info: 3F Superliga, NordicBet Ligaen, 2. og 3. division vil formentlig følge primo 2025.

Dermed gælder denne vejledning kun klubber, som har hold i en eller flere af ovenstående rækker.

Vigtigt: En KlubOffice administrator skal først og fremmest give dig rettigheder til menupunktet. Er menupunktet ikke aktivt, skyldes det netop manglende rettigheder. Se mere om brugerstyring her.

Sådan gør du

Tildeling af kort
1) Såfremt DBU og/eller Divisionsforeningen har åbnet for en eller flere rækker, som kører med digitale klub adgangskort, vil du møde en oversigt over denne/disse rækker.
(OBS! Såfremt eliteholdet er et samarbejdshold, vil begge/alle moderklubber have adgang til funktionen, så her skal der koordineres ift. administrationen af kort).

Der er to typer af kort tilknyttet hver række:

  • Et række adgangskort, hvor indehaveren af kortet har adgang til alle rækkens kampe
  • Et hold adgangskort, hvor indehaveren af kortet har adgang til alle holdets egne kampe i den pågældende række

Du kan se hvor mange kort klubben har til rådighed og hvor mange der er tildelt på række niveau og hold niveau.


(antal ovenfor er kun eksempler)

2) Dobbeltklik på den række du ønsker at administrere kort for.

3) Nu skal du vælge personer, som skal tildeles kortene. Du kan vælge personer, som allerede findes i klubben (registreret i KlubOffice) på knappen "Tilføj person".
Hvis du vil tildele til en ekstern person, som HAR et DBU login i forvejen, trykker du "Tilføj ekstern person". Du kan her tilføje personer, der ikke er oprettet i klubben ved at angive personens DBUId (fremgår f.eks. på profilsiden i Fodbold app'en) samt email eller mobilnr.* Begge oplysninger er obligatoriske. Mobilnummeret skal dermed fremgå af brugerens DBU profil, for at du kan tildele vedkommende et kort.


4) Når du har har tilføjet en person, vil vedkommende kunne se adgangskortet i DBU's Fodbold app, under DBU Wallet. Se også vejledningen til kortindehaver. Samtidig sendes en automatisk tildelingsbesked, som ser således ud:



NB! Vær opmærksom på, at tildelinger først kan tilbagekaldes efter 2 timer, og at der vil blive sendt en besked til den person, der tilføjes/slettes.

Automatisk besked sendes ligeledes ved tilbagetrækning af kort. Blot naturligvis med ordlyd, som passer til.

*NB! Skal du tildele et kort til en person som IKKE har et DBU login i forvejen, så skal du bede personen oprette en profil. Det kan gøres via Mit DBU eller via Fodbold appen. Først når personen HAR en profil, kan du anføre DBUID og mobilnummer i Tilføj ekstern person.

Når alle rækkens kampe er afviklet, vil kortene automatisk blive deaktiveret hos brugeren.

Ombrydninger - f.eks. fra et grundspil til et slutspil
Alle kortindehavere bliver kopieret med i forbindelse med ombrydninger, så I har så lidt arbejde som muligt.

Tilbagetrækning af et kort
Du/klubben kan til enhver tid trække et kort tilbage til fra en kortindehaver til klubben. Sådan gør du:
1. Tryk på Slet symbolet ud for den kortindehaver, du vil trække et kort tilbage fra. 
2. Personen slettes fra listen, og modtager samtidig besked om at kortet er trukket tilbage, og kortet vises ikke længere i Fodbold appen. Parentesen med antal tildelte/til rådighed opdateres.



Ny sæson
Når en helt ny sæson startes op, skal kortindehavere vælges på ny.

Luk