Mere hjælp til børneattester: Anmod om CPR-nummer fra KlubOffice
Tidligere i år blev der åbnet op for CPR-numre i KlubOffice - sikkert opbevaret, og kun synlige for de 'CPR-ansvarlige' i klubben, der sidder med ansvaret for at indhente børneattester. Det bliver nu lettere for klubberne, at få CPR-numre på klubbens trænere og ledere ind i systemet. Der kan nemlig sendes en anmodning direkte fra KlubOffice.
Anmod alle med ét klik
Det er en velkendt udfordring i de fleste klubber, at få indhentet CPR-numre inden for reglerne for datasikkerhed. En ny funktion i KlubOffice åbner nu op for, at det både kan klares let og sikkert.
Fra 'Personoversigt' kan man sende en e-mail til de personer, man skal bruge et CPR-nummer på.
Marker personerne fra oversigten, og tryk på ikonet i toppen, som vist på billedet her.
Herefter åbner en vindue, hvor man skal bekræfte om man vil sende anmodningen.
E-mailen indeholder et link til Mit DBU.
Her kan man indtaste sit CPR-nummer.
Når træneren eller lederen indtaster sit CPR-nummer bliver det automatisk synligt for alle i klubben med klubhvervet 'CPR-nummer ansvarlig'.
Læs mere om opbevaring af CPR-numre i KlubOffice her.
Læs mere om børneattester på Politiets hjemmeside her.
Tip!
Mangler I trænere til den kommende sæson? I KlubOffice kan man lave 'jobopslag'. Så kan jobsøgende trænere finde dem på Mit DBU. Læs mere her.
Find vejledningen til at oprette et jobopslag i KlubOffice her.
Det fungerer også den anden vej. Se hvordan man finder trænere, der leder efter et trænerjob her.