Menu

Ændret praksis for opbevaring af CPR-numre i KlubOffice

image
DBU IT
03. november 2021 kl. 12:45
Det er fremover ikke muligt, at indtaste CPR-numre på personer i KlubOffice. Klubbens 'CPR-nr. ansvarlige' kan fortsat anmode om og tilgå personnumre.

Tidligere i år blev en ny mulighed for at opbevare personnumre i KlubOffice lanceret. Funktionen bliver nu tilpasset, så der skal anmodes om CPR-nummer.  Personnumre kan således ikke længere indtastes manuelt i KlubOffice. 

Hvad betyder det for vores klub?

Hvis I manuelt har noteret personnumre på personer i KlubOffice, vil de fra og med i dag ikke længere være synlige for den i klubben, der har klubhvervet ’CPR-nummer ansvarlig’. I skal således sende en anmodning om CPR-nummer til de pågældende personer, hvis I skal bruge personnummeret til fx løn, eller til at indhente børneattester. Se hvordan man anmoder om CPR-nummer i KlubOffice her.

Tip! 

Fra 'Personoversigt' kan man sende en anmodning til alle de personer, man vil anmode om CPR-nummer. Marker de personer, du vil anmode om CPR-nummer og tryk på ikonet som vist på billedet her: 

Hvad med dem, der har godkendt en anmodning?

Hvis I har benyttet funktionen til at anmode om CPR-numre (lanceret i juni 2021), vil de personnumre fortsat være synlige for den ’CPR-nr. ansvarlige’ på de pågældende personers profilside i KlubOffice i 365 dage. Efter et år skal der sendes en ny anmodning. 

 

Oversigt på Mit DBU

Fremover kan trænere og frivillige se på Mit DBU, hvilke klubber de har givet tilladelse til at opbevare deres personnummer. Det bliver inden længe også muligt at tilbagekalde sin tilladelse til opbevaring af CPR-nummer. Der vil desuden blive indført automatisk krav om fornyelse af tilladelsen. 

Oversigten findes under ’CPR-nr. anmodninger’ her:

 

 

Luk