Menu

Hjælp til systemerne for spillere og forældre

image

Står der 'KlubOffice' i toppen af hjemmesiden, når du betaler kontingent? Hvad er det træneren mener, når han snakker om at vi skal på KampKlar? Og hvad er det for en app, de andre forældre taler om med et DBU-logo? 

Har du været bagmand på nogle af spørgsmålene ovenover, så bruger din klub eller dit hold med al sandsynlighed hele - eller dele af - DBU's IT Klubpakke; fire digitale værktøjer til at hjælpe klubber med kontingent, administration og hjemmeside. 

Du finder i FAQ'erne herunder hjælp til de udfordringer, vi oftest hører om fra forældre og spillere, når de færdes i DBU's IT-systemer. 

Bliv KampKlar på 6 min. 

Se videoen herunder - eller brug tidslinks - for at finde den hjælp du skal bruge til at komme i gang med KampKlar:

0:00 Sådan kommer du ind i Fodbold app'en
01:20 Sådan kommer du ind i KampKlar
01:57 Overblikket i KampKlar
02:15 Sådan tilmelder du dig aktiviteter
03:17 Opgaver
03:49 Opslagstavle
04:12 Send en besked
05:17 Indstil dit Beskedcenter

Generelle spørgsmål

Skal jeg oprette en ny profil for at spille i en klub ?

Du skal kun oprette en ny profil, hvis du ikke har én i forvejen. Du skal være opmærksom på, at hvis du opretter en ny profil i Fodbold app'en eller på dbu.dk, så bliver den ikke automatisk tilknyttet den klub, hvor du eller dit barn skal spille fodbold. Du kan med andre ord ikke bruge din profil til ret meget, hvis formålet med den er at være medlem i en klub.     

Alle fodboldklubber i Danmark skal oprette alle sine spillere i administrationssystemet, KlubOffice. Enkelte klubber tilbyder, at man selv kan melde sig ind online via klubbens hjemmeside. 

Hvis ikke det er tilfældet, er det klubbens opgave at oprette dig som spiller i klubben. 

Hvordan kan jeg tjekke, om jeg har en profil?

Din mailadresse er adgangen til din DBU-profil. Du kan bruge dette link til at taste din mailadresse ind og se, om du har en profil i forvejen. 

Hvis du ved, at du har en profil - men det ikke er din mailadresse, der er tilknyttet profilen - kan klubben hjælpe dig med at ændre den. 

Hvis ikke du har en profil - og du skal spille i en fodboldklub - er det letteste at du:

1) Melder dig ind online på klubbens hjemmeside, hvis din klub tilbyder det. 

2) Beder klubben oprette dig i deres administrationssystem (KlubOffice). 

 

Jeg har allerede brugt min mailadresse én gang - skal jeg oprette en ny til mit barn?

Nej. Du kan sagtens have mere end én profil tilknyttet den samme mailadresse. 

Hvis du på linket her indtaster din mailadresse, vil du få oplyst alle de brugere, der er tilknyttet din e-mail. 

Hvis du er forælder kan du med fordel blive kontaktperson for dit barn. Derved kan I være flere om at styre den samme profil - og du kan styre flere profiler med ét login. Se hvordan du bliver kontaktperson her.  

 

Skal jeg bruge en ny profil til at logge ind i Fodbold app'en og i KampKlar?

Nej. Din profil - brugernavn og adgangskode - er det samme i alle DBU's systemer. 

Husk at tjekke, at brugernavn og adgangskode er skrevet korrekt ift. store og små bogstaver, mellemrum og evt. specialtegn. 

Dit brugernavn er ikke din mailadresse, med mindre du har valgt det. Ofte har det forbindelse til dit navn. 

Hvis du indtaster din mailadresse på linket her, kan du få oplyst dit brugernavn - og vælge en ny adgangskode, hvis du skulle have glemt den. 

Jeg kan ikke logge ind!?

Husk at tjekke, at brugernavn og adgangskode er skrevet korrekt ift. store og små bogstaver, mellemrum og evt. specialtegn. 

Dit brugernavn er ikke din mailadresse, med mindre du har valgt det. Ofte har det forbindelse til dit navn. 

Hvis du indtaster din mailadresse på linket her, kan du få oplyst dit brugernavn - og vælge en ny adgangskode, hvis du skulle have glemt den. 

Spørgsmål til KampKlar

Hvor får jeg adgang til KampKlar?

Du finder KampKlar i Fodbold app'en, som du kan downloade gratis i App Store og Google Play. Alternativt på Mit DBU på dbu.dk. 

 

Jeg får ikke noget frem, når jeg går ind i KampKlar. Hvorfor?

Du skal være sat på et stamhold i klubben for at kunne bruge KampKlar. Lige så snart du er det, kan du se dine trænere, holdkammerater og aktiviteter på holdet. 

Både klub og træner kan sætte dig på et hold, hvis du er oprettet i klubbens system. 

Det samme gør sig gældende, hvis du er ´'kontaktperson' for fx dit barn. Se hvordan du bliver kontaktperson her. 

Kan jeg ikke skifte rundt mellem profiler, i stedet for at logge ud og ind hele tiden?

Jo, det kan du. Du kan som 'kontaktperson' samle det hele på én profil. 

På den måde kan du skifte rundt mellem de forskellige roller eller spillere. 

Se her hvordan du bliver kontaktperson. 

Hvordan sender jeg beskeder i KampKlar?

Du kan fra KampKlar i Fodbold app'en sende beskeder til spillere, trænere og forældre. 

Se hvordan her. 

På siden her finder du alle vejledninger til funktionerne i KampKlar. 

Kan jeg få kampe og træninger ud i min egen kalender?

Ja, det kan du. Under 'samlede aktiviteter' kan du finde alle KampKlar-aktiviteter, der vedrører dig - som holdleder, spiller eller kontaktperson. 

Fra kalender-symbolet i toppen af skærmen kan du eksportere via iCal til din egen kalender. 

Læs vejledningen til at få KampKlar-aktiviteter i din egen kalender her. 

Hvordan indstiller jeg de beskeder jeg får fra KampKlar?

I højre hjørne i Fodbold app'en har du dit eget DBU Beskedcenter, hvor beskeder fra bl.a. KampKlar er samlet. 

Du får beskeder som både kontaktperson og spiller. Se hvordan ud indstiller dit beskedcenter i Fodbold app'en, så du kun får de beskeder du har brug for - og får sendt beskeder videre som mail eller SMS - lige her. 

Spørgsmål vedrørende indmeldelse og kontingent

Hvordan melder jeg mig ind i en klub?

Hvis ikke din klub tilbyder, at klubbens medlemmer kan melde sig ind online via DBU's systemer, skal du kontakte klubben, som kan hjælpe dig med, hvordan du i så fald skal melde dig ind. 

Hvis din klub tilbyder, at man kan melde sig ind online via DBU's medlems- og kontingentsystem, KlubOffice, kan du melde dig ind, typisk på klubbens hjemmeside. 

Det kan se således ud: 

 

Når du trykker på 'Indmeld' sendes du til en side, hvor du har to muligheder:

1a) Indmeld med DBU-profil. 

1b) Opret ny profil. 

I venstre side kan du se information om medlemskabet - og i højre side indtaste dine oplysninger. 

 

Bemærk at klubben kan have tilvalgt, at benytte en abonnementsordning til at opkræve kontingent. 

I så fald vil det fremgå i højre side, og du vil i forbindelse med indmeldelsen blive bedt om at bekræfte, at kontingent fremover må trækkes automatisk på dit betalingskort. 

Hvordan melder jeg mig ud af en klub?

Din klub har mulighed for - lige som med indmeldelsen - at du kan anmode om at blive meldt ud af klubben online. 

Klubben skal godkende din udmeldelse, da du kan have restance eller andet, der gør at udmeldelsen ikke kan godkendes med det samme. 

Klubben har måske et link liggende på hjemmesiden, og ellers kan du via dit Fodboldpas i Fodbold app'en, anmode om at blive udmeldt af klubben. 

Det er som sagt op til klubben, om medlemmerne skal have mulighed for at melde sig ud online. Hvis ikke det er et tilbud i din klub, skal du kontakte klubbens administration. 

Hvor kan jeg finde abonnementer og fakturaer på kontingent?

Du kan på Mit DBU altid finde overblikket over betalte og ubetalte kontingentregninger for dig selv - og for de personer, du er kontaktperson for. 

Log ind på Mit DBU her. 

Du finder under 'Mine oplysninger' i venstre side menuen 'Mine abonnementer'. Her kan du se en oversigt over betalte og ubetalte kontingentbetalinger. 

Du kan også her skifte betalingskort: 

Hvor skifter jeg betalingskort?

Det gør du under 'Mine abonnementer' på Mit DBU, hvor du kan logge ind med dit DBU-login her.  

Hvor og hvornår får jeg besked om kontingentbetaling?

Der sendes automatisk en mail til medlemmet og evt. kontaktpersoner 7 dage inden der bliver trukket kontingent. 

Se hvordan du bliver kontaktperson her. 

Hvis ikke du ønsker at fortsætte medlemskabet kan du således nå at melde dig ud inden kontingentet betales. Se hvordan længere oppe i denne FAQ. 

Hvis der er trukket penge på dit betalingskort, som ikke skulle være trukket, skal du kontakte klubben, hvor du har foretaget betalingen.