Menu

VIGTIGT - Ny lov forbyder opkrævning af betalingsgebyret

image
05. januar 2018 kl. 19:12
Et nyt EU direktiv (PSD2) forbyder fra 1. januar 2018 'overvæltning' af betalingsgebyrer på kortholder (medlemmerne)

Det betyder at I som fodboldklub, fra 1. januar 2018 ikke længere må opkræve et betalingsgebyr fra jeres medlemmer på betalinger med betalingskort, der er udstedt i EU.

Vi er i fuld gang med at få lavet en rettelse, som vil fjerne muligheden for at sætte fluebenet "Kortgebyret pålægges betaler ved online betalinger" i KlubOffice, og vi forventer at have denne rettelse klar i løbet af januar måned. Såfremt I inden rettelsen er uploadet, skal opkræve online betalinger fra jeres medlemmer, skal I derfor SELV fjerne dette flueben. Dette gør I inde fra KlubOffice under menuen "Klubben" -> "Klubinfo" og så nede under sektionen for "Online betaling"

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet en vejledning for forretningers opkrævning af gebyrer, hvor I kan læse mere om den nye lovændring.

Du kan finde vejledningen her: Vejledning - Forretningers opkrævning af gebyrer


Samtidig kan vi oplyse, at vi er i fuld gang med at lave en ny funktion til KlubOffice, som gør det muligt at tilføje et
 administrationsgebyr til den automatiske kontingentkørsel, samt et administrations og/eller et indmeldelsesgebyr på online indmeldelser. Disse nye funktioner vil blive uploadet samtidig med at muligheden for "automatisk" at overvælte betalingsgebyret på medlemmerne bliver fjernet.

Har I spørgsmål til de nye regler, så tag endelig fat i os på support@dbu.dk eller tlf. 43 26 54 55

Luk