Menu

Medlems- og fordelskort

Menupunkt - "Klubben" -> "Medlems- og fordelskort"


Fra menupunktet "Klubben" -> "Medlems- og fordelskort" får man en oversigt over alle de medlemskort som er oprettet i klubben, sammen med lidt basis information.
Bemærk at Medlems- og fordelskort har sammenhæng med modulet "Sponsorer", men kan godt anvendes uafhængigt af dette.

Så længe I ikke har aktiveret modulet, vil denne gule infoboks blive vist.

Har man ikke oprettet nogen medlemskort endnu, så lander man automatisk på et default kort som er oprettet for jer, og som I kan arbejde videre ud fra. Ellers vil man lande i en oversig over de kort man har oprettet (herunder)

Se en lynguide til at komme i gang med medlems- og fordelskort her (NB! "DBU Fordele" er efterfølgende fjernet ift. videoen)


Stamdata


Den første side man lander på, det er default kortets stamdata, hvor man skal definere kortets design, opsætning m.v.

  • Aktiv
    • Her markeres om kortet skal være aktivt og dermed vises for klubbens medlemmer
  • Kortdesign
    • Her defineres Kortnavn, logo, baggrundsfarve, bundfarven og venstre side (og knappers) farve. 
  • QR-kode
    • Her kan du angive om der skal tilføjes en unik QR-kode (bestående af Fornavn Efternavn - DBU ID) eller blot en kode til et link eller tekst, som vises på kortet
  • Spærret for holdkort
    • Hvis du markerer her, så vil spillere, der er spærret for holdkort, ikke kunne tilgå medlemskortet. Så snart spærringen for holdkort fjernes på medlemmet, så vil medlemskortet igen være tilgængeligt for medlemmet i app'en.
  • Intet profilbillede
    • Hvis du markerer her, så vil personer uden profilbillede, ikke kunne tilgå medlemskortet med mindre de uploader et profilbillede. Upload af billede kan foretages direkte på selve medlemskortet.

Der vises undervejs et preview af, hvordan medlemskortet kommer til at se ud i Fodbold app'en, med de aktuelle indstillinger. 

Når alt er som man gerne vil have det, så tryk på "Gem ændringer" og gå videre til fanen "Sponsor- og Klubfordele" for at fortsætte konfigurationen for netop dette kort.


Sponsor- og Klubfordele


Her får du en koblet oversigt over, hvilke klubfordele som der er tilknyttet til det aktive medlemskort. 

På ikonet øverst til højre, kan du gå til en side, hvor du kan administrere klubbens sponsorer/fordele. 

Du skal nu vælge vælge fordele, som skal ligge på netop dette kort. Klik på "Tilføj eksisterende fordel" for at anvende en fordel, som allerede er oprettet eller opret en ny fordel fra en given sponsor.

Udfyld nu alle de relevante informationer omkring sponsoren/fordelen.

Tilføj og tilpas/beskær et billede som skal vises sammen med sponsoren/fordelen. Det kunne eks. være sponsorens logo eller lign. (Vi anbefaler filformatet 'png' med transparent baggrund samt filstørrelsen 300px x 400px for optimal visning på kortet)

Klik på "Gem" for at gemme fordelen, når du har udfyldt alle informationerne.

Du får nu vist detaljerne og hvordan billedet kommer til at se ud efter beskæring og kan nu blot klikke på "Gem" for at lukke vinduet.

På oversigten er fordelen nu tilføjet, og du kan tilføje flere sponsorer/fordele til dit kort. Du har også mulighed for at sortere sponsorerne ved drag and drop ude til venstre, samt at til/fravælge om sponsoren skal vises på bagsiden af kortet eller kun på listen over alle sponsorer/fordele.

Når du har tilføjet/oprettet alle de relevante fordele/sponsorer, så klik videre til fanen "Begrænset adgang".


Begrænset adgang


Kortet er som udgangspunkt tilgængeligt for ALLE klubbens personer, dvs. alle med et hverv i klubben samt alle klubbens fodboldspillere.

Her har du dog mulighed for at begrænse adgangen, for netop dette medlemskort, til bestemte klubhverv, persongrupper, afdelinger, stamhold og/eller køn samt aldersgrupper.

Det er muligt BÅDE at vælge en persongruppe, eks. bestyrelsen og samtidig alle med årgang 2005-2020. Det kunne være relevant hvis kortet for eksempel skulle give gratis adgang for bestyrelsen og alle ungdomsmedlemmer i årgang 2005-2020 til alle klubbens 1. holds kampe.

OBS! Man kan ikke have en medlemssegmentering med angivelse af både alder og årgang. Her er det enten eller.

 

Kommunikation


Her er det muligt at sende en besked til alle som har adgang til medlemskortet.

Der kan både vælges at bruge en forudoprettet "emailskabelon" eller manuelt udfylde beskeden som skal sendes.

1) Udfyld emnefeltet og vælg evt. en skabelon eller udfyld indholdsteksten manuelt.

2) Når beskeden er som du vil have den, så klik på "Send besked" for at sende beskeden til alle kortindehaveres beskedcenter, 

3) Du modtager herefter en bekræftelse på at beskeden er sendt til modtagernes beskedcenter

 


Oprettelse af nye medlemskort


Klik på ikonet øverst til højre for at oprette/åbne et nyt medlemskort.

Udfyld herefter kortets stamdata og klik på "Gem ændringer". 

Herefter kan der tilføjes eksisterende sponsorer/fordele, tilføje nye sponsorer/fordele, samt evt. angive begrænset adgang og udsende beskeder til kortindehaverne.

 


Klubbens sponsoraftaler/klubfordele


Klik på ikonet øverst til højre åbne oversigten over alle klubbens oprettede sponsorer/fordele

Her kan du se alle de oprettede sponsorer/fordele i klubben, samt hvilke medlemskort som de er tilknyttet. Det er også muligt direkte herfra, at oprette nye sponsorer/fordele som så efterfølgende til tilføjes til klubbens medlemskort.

Luk