Menu

Fodbold på flere baner: Spillercertifikater til Futsal og eFodbold

image
DBU IT
02. november 2022 kl. 09:23
Flere tusinde spillere supplerer græsbaner med halgulv og gamerstol. Futsal- og eFodbold spillerne skal også udstyres med et digitalt spillercertifikat.

Et certifikat til hver arena 

Efterår betyder i mange klubber, at støvler med knopper og græsbaner, for en stund skiftes ud med gamerstole, joystick og en lidt tungere bold. 

eFodbold- og Futsal-sæsonerne står på sidelinjen, klar til at blive skiftet ind. I mange klubber som et supplement til vinterturneringerne. 

Spillere, der skal spille eFodbold eller Futsal, skal oprettes i den pågældende sportsgren i klubbens administrationssystem, KlubOffice. 

Det giver mulighed for, at spillere kan spille fodbold i én klub, og eFodbold eller Futsal i en anden, uden at der skal rykkes rundt på spillercertifikat eller ansøges om 'supplerende spilletilladelse'.

Det skal klubben gøre 

  1. Klubber, der spiller med i Futsal- eller eFodbold turneringer, skal oprette sportsgrenen i KlubOffice. Se hvordan her.
  2. De medlemmer, der spiller eFodbold eller Futsal, skal flyttes ind som medlemmer i den pågældende sportsgren. Se her, hvordan medlemmer kan flyttes ind i futsal eller eFodbold med få klik.
  3. Hvis ikke medlemmerne har et spillercertifikat i en af de to sportsgrene i forvejen, bliver der automatisk tildelt et spillercertifikat i jeres klub. Hvis ikke, kan du søge om et spillercertifikat som vist her.

 

Sådan kan det se ud for en spiller, der spiller fodbold, futsal og eFodbold. I Fodboldpasset kan spilleren se, hvor spillercertifikatet er.

 

I overblikket i KlubOffice kan klubben holde øje med, hvis der er spillere, som ikke har deres spillercertifikat i klubben for den enkelte sportsgren. Hvis du har adgang til KlubOffice, kan du komme direkte til overblikket ved at klikke på billedet herunder. 

 

 

 

Luk