Menu

Futsal og eFodbold får egne spillercertifikater

image
Thomas Kristensen, DBU IT / DBU Kommunikation
06. oktober 2020 kl. 09:28
Futsal- og eFodbold-spillere får nu deres egne spillercertifikater. Det skal gøre det lettere at spille med på flere arenaer.

Et spillercertifikat til hver aktivitet 

Efteråret gør sit indtog. Der bliver længere mellem kampe i solskin, og flere af klubaktiviteterne rykker ind i haller og klubhuse.

Den lidt mindre Futsal-bold ruller over halgulvet i rigtigt mange klubber de kommende måneder, og i DBU’s eFodbold turnering dyster mere end 100 klubber med joystick og headset. 

Spillerne skal nu oprettes i de to sportsgrene i KlubOffice, så de - på samme måde som i fodboldturneringerne - kan komme med på holdkort. EFodbold-turneringerne vil dog i første sæson køre uden holdkort.

Det giver mulighed for, at spillere kan spille fodbold i én klub – og eFodbold eller Futsal i en anden - uden at der skal rykkes rundt på spillercertifikater eller ansøges om supplerende spilletilladelse.

Spillercertifikat Futsal Efodbold KompriSådan kan det se ud for en spiller, der spiller fodbold, eFodbold og Futsal.

Tre-trins guide til klubben

  1. Klubber, der spiller med i Futsal- eller eFodbold turneringer, skal oprette sportsgrenen i KlubOffice. Se hvordan her.
  2. De medlemmer, der spiller eFodbold eller Futsal, skal flyttes ind som medlemmer i den pågældende sportsgren. Se her, hvordan medlemmer kan flyttes ind i futsal eller eFodbold med få klik.
  3. Hvis ikke medlemmerne har et spillercertifikat i én af de to sportsgrene i forvejen, bliver der automatisk tildelt et spillercertifikat i jeres klub. Hvis ikke, kan du søge om et spillercertifikat som vist her.

I overblikket i KlubOffice kan klubben holde øje med, hvis der er spillere, som ikke har sit spillercertifikat i klubben for den enkelte sportsgren. Hvis du har adgang til KlubOffice, kan du komme direkte til overblikket ved at klikke på billedet herunder. 

Spillere Uden Spillercertifikat
Luk