Menu

Systemopdatering 28. juni 2023

image
DBU IT
28. juni 2023 kl. 09:47
KlubOffice i nye farver. Prompt for at oprette nyt regnskabsår. Og bedre visning af klubbeskeder i Fodbold appen. Tre af justeringerne i nyeste opdatering af systemerne i IT Klubpakken.

Nye funktioner, muligheder og justeringer

GENERELT 

Vægt og højde på spillere fjernet

Det er nu ikke længere muligt for spillere, trænere eller klub at indtaste eller se oplysninger om højde eller vægt. 

 

Ny visuel identitet for IT Klubpakken 

Som du måske har bemærket, så har vi skiftet lidt ud i farver og fonte - især i KlubOffice, som er blevet grøn.

Ændringerne sker for at tilpasse til DBU's nye visuelle identitet, og de nye farver i Fodbold appen. 

KlubOffice har fået ny farve og font. 

 

KLUBOFFICE

Mulighed for at slette fremtidig udmeldelsesdato

Hvis man har valgt en fremtidig udmeldelsesdato for et medlem, der fx skal på efterskole, så kan man nu også annullere igen fra det røde kryds. 

 

Prompt for oprettelse af nyt regnskabsår 

Det er vigtigt, hvis kontingentbetalingerne skal gennemføres efter planen, at der er oprettet et nyt regnskabsår.

Hvis ikke klubben har det, så bliver de personer i klubben, der kan oprette et nyt regnskabsår, nu promptet for det, når de logger ind i KlubOffice. 

 

Fejlrettelser

GENERELT 

Visning af designskabeloner i Fodbold appen

Klubbens fine designskabeloner med logo og farver passer desværre ikke så godt ind i 'Beskedcenter' i Fodbold appen. Derfor kunne beskederne være svære at læse. 

Løsningen er, at det nu kun er teksten, der vises i Fodbold appen - mens hele skabelonen vises i den e-mail, der sendes videre fra Beskedcenter til medlemmer mv. 

 

KLUBOFFICE

Sortering ændret i medlemsgodkendelse

Der sorteres nu, så de medlemmer, der senest er godkendt vises først, når man søger på 'Status: Godkendt'. 

Forkert besked ved indmeldelse 

Der var en fejl ifbm. indmeldelse af et medlem i KlubOffice, hvor man fik mulighed for at fjerne alle klub- og holdhverv fra en person. Det er nu rettet, så det kun vises ifbm. udmeldelser. 

Blank side ved 'Vis på tilmeldingsliste' ved oprettelse af ny afdeling 

Fejlen opstod i Safari-browser. Det er nu løst. 

 

KAMPKLAR

Gentaget aktivitet via Safari-browser 

Opsætningen i Safari gjorde, at man ikke kunne klikke 'Gentaget aktivitet' af. Det er nu rettet. 

Fejlbesked ved tilføjelse af spiller

Hvis man tilføjede en spiller, fulgte beskeden i KampKlar ikke med. Det er nu rettet. 

 

KLUB-CMS

Problemer med login

Flere brugere har desværre haft udfordringer med at logge ind i Klub-CMS på det seneste. Der er nu foretaget en rettelse, som forhåbentlig løser problematikken. 

Hvis du oplever problemer med at logge ind i Klub-CMS, fejl i andre systemer - eller har brug for hjælp - så kan du kontakte DBU IT på 43 26 54 55 eller support@dbu.dk. 

 

Luk