Menu

Hold jer inden for lovgivningen - få sikret mails i klubben

image
Thomas Kristensen
14. august 2019 kl. 11:06
Der bliver sendt meget information rundt mellem trænere, ledere, forældre - og i mange tilfælde også personer, der ikke har relation til klubben. Mange oplysninger skal faktisk krypteres. Få styr på, hvordan I kan holde jer på den rigtige side af lovgivningen i klubben.

Hvad vil det sige at lave en sikker mail? 

De fleste trænere, ledere og administratorer ude i klubberne sender formentlig deres mails rundt fra en privat mail, fx Gmail, Hotmail eller lignende. De færreste tænker dog over at "brevet" - lige så vel som når du sender et postkort - bliver håndteret af mange hænder undervejs, inden de når frem til modtageren. Det er dog væsentligt mere følsomme oplysninger end "Vejret er skønt på Mallorca", der bliver sendt rundt mellem klubbens interne og eksterne interessenter. Mange af de oplysninger skal krypteres. 

En krypteret mail kan sammenlignes med et rekommanderet brev. "Brevet" bliver forseglet, og leveret med en underskrift fra modtager. På den måde falder de oplysninger, som mailen måtte indeholde, ikke i de forkerte hænder. 

Der findes flere forskellige udbydere på markedet til at sikre klubbens mails. Det danske kompetencehus, timengo, har specialiseret sig i at hjælpe fodboldklubber. 

Du kan læse mere om sikre mails - og hvordan I sikrer jeres klub her. 

Hvilke oplysninger skal krypteres

Følsomme personoplysninger, som skal krypteres:

Race eller etnisk oprindelse
Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning
Fagforeningsmæssigt tilhørsforhold
Genetiske data
Biometrisk data (med det formål entydigt at
identificere en fysisk person)
Helbredsoplysninger
Oplysninger om seksuelle forhold
Seksuel orientering
Oplysninger om strafbare forhold

Fortrolige oplysninger, som skal krypteres: 

CPR-nummer
Oplysninger om væsentlige sociale problemer og
andre rent private forhold, f.eks. selvmordsforsøg,
bortvisning fra job, personlighedstest, hemmelig
adresse,
Oplysninger om økonomi
Oplysninger om SKAT
Oplysninger om sygedage
Oplysninger om graviditet

 

Luk