Hjælp til login
DBU's systemer spiller sammen. Det betyder, at du skal bruge det samme login uanset hvilket af DBU's IT-systemer, du logger ind i.
Er du fodboldspiller?
Alle fodboldspillere - uanset alder - skal have én DBU-profil for at spille i DBU's turneringer. Derfor er du - hvis ikke du selv har oprettet en DBU-profil - blevet oprettet af en administrator i din klub.
Prøv derfor at følge nedenstående guide før du opretter en helt ny profil. Man kan have mange roller i fodboldverdenen, men altid kun én profil.
Er du træner eller holdleder?
Hvis du er træner eller holdleder i en klub er det ikke hensigtsmæssigt, at oprette en profil helt fra start. Tag i stedet kontakt til din klub, som kan oprette dig. Hvis du blot opretter en DBU-profil, får du nemlig ikke tilknytning til klubben.
Hvad er et DBU-login?
Et DBU-login består af to oplysninger:
1) Et brugernavn.
2) En adgangskode.
Alle brugere tildeles begge, når de bliver oprettet i en klub. Hvis man selv opretter sin DBU-profil, vælger man selv.
Brugernavnet er ikke altid din mailadresse. Det relaterer sig faktisk ofte - hvis ikke selv du har valgt det - til dit navn.
Hvad gør jeg, hvis ikke jeg kan huske mit DBU-login?
Hvis du ikke kan huske dit brugernavn eller adgangskode, kan du benytte funktionen 'Glemt adgangskode', som findes i alle DBU-systemer, fx på Mit DBU her.
Når du trykker på 'Glemt adgangskode' bliver du bedt om at indtaste din mailadresse.
Hvis ikke du får en mail kort efter, at du har indtastet din e-mailadresse, skyldes det at profilen er oprettet med en anden e-mailadresse.
I så fald har du to muligheder:
1) Tag kontakt til din klub. De kan rette din e-mailadresse til den korrekte i klubbens system KlubOffice.
2) Tag kontakt til din lokalunion. De kan hjælpe dig med at rette din mailadresse i det centrale system.
Sådan ser login ud i Fodbold app'en
Sådan ser login ud på Mit DBU