Menu

KampKlar - Aktiviteter

Den første side, du møder på dit hold i KampKlar, er 'Aktiviteter'. Her kan du se alle de aktiviteter, der er oprettet på holdet. 

Du kan vælge at vise 'Alle aktiviteter' eller kun 'Mine aktiviteter' - alle de aktiviteter, hvor du enten deltager, eller ikke har taget stilling til, om du deltager. 

Hver aktivitet er delt ind i en kategori, som markeres som vist med keglen og bolden ude i venstre side. Desuden en overskrift, og et tidspunkt. I højre side har du ét af følgende ikoner:

  • Grønt flueben = Tilmeldt 
  • Rødt kryds = Afmeldt 
  • Orange flueben = Du har meldt dig til rådighed 
  • Gråt spørgsmålstegn = Du har endnu ikke givet svar

Du kan også møde en hængelås på en aktivitet. Det betyder, at din træner/holdleder endnu ikke har åbnet for tilmelding. 

Når du trykker ind på den enkelt aktivitet, får du mulighed for at give dit svar til aktiviteten, afhængigt af hvilken 'tilmeldingstype', træneren har valgt ved oprettelsen. Der findes tre forskellige tilmeldingstyper: 

  • Automatisk tilmelding. Du tilmeldes automatisk, og skal melde fra, hvis ikke du kan deltage. Bruges typisk til træninger. 
  • Manuel tilmelding. Du skal melde dig til aktiviteten. 
  • Til rådighed. Du skal melde dig til rådighed for aktiviteten, hvorefter træner/holdleder vælger hvem der skal deltage. Bruges typisk ved kampe eller stævner. Træner/holdleder kan have valgt, at du skal bekræfte din udtagelse, hvis du bliver udtaget. Du får automatisk besked herom via dit 'Beskedcenter'. 

Når du klikker dig ind på den enkelte aktivitet, får du muligheden for at melde dig til, til rådighed - eller for at afmelde dig, som vist her. 

Du kan sende en besked til deltagerne på samme måde som ved 'Ny besked' via de tre prikker i højre hjørne. 

I bunden af skærmen på hver aktivitet har du også mulighed for at se 'Deltagere', 'Kommentarer' og 'Opgaver'. 

Du kan også benytte KampKlar på Mit DBU. Se hvordan her.