Bliv kontaktperson

image

Få det hele samlet på én profil 

Har du ét eller flere børn? Er du træner? Måske selv spiller? Uanset hvad anledningen måtte være, kan du gøre det lettere for dig selv at administrere flere brugere - eller være flere til at administrere én bruger - som 'Kontaktperson'. 

Du får de samme muligheder for at til- og afmelde kampe, eksportere kalender via iCal - og hvis du selv spiller, eller har flere børn, kan du klare det hele fra ét login, med ét brugernavn og én adgangskode. 

Du kan desuden sikre, at vigtige informationer, som kontingentopkrævning og beskeder fra træneren, sendes til de personer, der har behov for at få besked. 

 

Sådan bliver du kontaktperson 

Metode nr. 1

Fra KampKlar i Fodbold appen 

I KampKlar i Fodbold appen kan du på to forskellige måder få tilsendt et link til at blive oprettet som kontaktperson. En træner eller holdleder kan fra profilen sende en invitation - og hvis du har adgang til den profil du skal være kontaktperson for, kan du også selv gøre det. 

1) Åbn KampKlar på spilleren/barnets profil i Fodbold appen

2) På spillerens hold trykker du på 'Holdet'

3) Find spilleren og tryk på ham/hende

4) Vælg 'Send opret som kontaktperson - e-mail'

5) På den næste skærm indtaster du kontaktpersonens e-mail og trykker 'Send'.

6) Tryk på linket i den e-mail, du modtager. Hvis ikke du har en DBU-profil i forvejen, får du mulighed for at oprette en. Hvis du har en DBU-profil i forvejen, bliver du automatisk kontaktperson lige så snart du har indtastet dit brugernavn og din adgangskode. 

Metode nr. 2

Fra Mit DBU 

Du kan blive kontaktperson for en anden DBU-profil ad to veje - ved at logge ind på den profil, som du skal være kontaktperson for, eller ved at logge ind på din egen profil. 

Log ind på Mit DBU på www.dbu.dk

1) Gå til punktet 'Mine oplysninger i venstre side af siden, når du er logget ind. 

2) Tryk på 'Kontaktperson for' eller 'Kontaktpersoner'. 

3) Tast brugernavn og adgangskode ind for den person, du ønsker at blive kontaktperson for. 

Du kan også se hvordan du bliver kontaktperson i videoen her:

 

Sådan ser det ud, når du er blevet kontaktperson 

 


Sådan kan det se ud, når det hele er samlet på én profil i KampKlar - som træner (1), kontaktperson (2) og spiller (3). Her kan man gå ind på det enkelte hold - eller vælge samlede aktiviteter ved at slide til højre, som vist på billedet til højre. 

Herfra kan man også hente familiens aktiviteter ud i sin egen kalender via iCal. Tryk på de tre prikker og 'Tilføj aktiviteter til kalender':

Du kan tilpasse hvilke aktiviteter, der skal trækkes med ud i iCal-linket fra Mit DBU her. 

Luk