Kampprogrammet er klar: Sådan får trænerteamet besked
Muligheden for at kæde et turneringshold sammen med sit hold i KampKlar, har længe været en topscorer hos klubber og hold. Det er nemlig en vaccine mod det skrækkelige scenarie, at møde op til en kamp, der er blevet flyttet til et andet tidspunkt. De hold, der bruger KampKlar, får nemlig besked med det samme, når der er ændringer i spilleplanen. Det gælder nu også, når turneringen slippes løs - og hvis der kommer nye kampe til i løbet af sæsonen.
KampKlar-cyklus: Fra tilmelding til ny sæson
Findes der noget bedre end sæsonstart? Den tid på året, hvor måneders løbeture, træningskampe og frosthårde baner, bliver vekslet til turnerings- og stævnekampe på græsgrønne baner.
De 'KampKlar' hold får nu besked lige så snart turneringsplanen slippes løs. Og med få klik fra træneren kan hele sæsonen være i hænderne på fodbold-ivrige spillere, trænere og forældre.
For at få besked, når turneringsprogrammet er på plads, skal tilmelding til turneringen i KlubOffice, laves med et stamhold. Se hvordan man gør det her.
Hvis man gør det, giver KampKlar automatisk besked, når programmet er klar. Alle kontakter på holdet får en besked, som sendes til 'Beskedcenter' - den lille fodboldpostkasse i toppen af Fodbold app'en og Mit DBU.
Beskeden sendes, hvis ikke man vælger andet, videre som notifikation og e-mail. Det kan ændres fra 'Indstillinger'.
Sådan ser en besked ud, når der er aktiviteter klar til KampKlar-kalenderen.
KampKlar følger også op, hvis der kommer ændringer til kampe i løbet af sæsonen.
Med sammenspillet mellem KlubOffice, KampKlar og DBU's turneringssystem, ser en sæson således ud for et KampKlar-hold.
Fodbold- og familiekalender
Turneringskalenderen kan - sammen med øvrige aktiviteter i KampKlar - importeres til forældre, spillere og træneres personlige kalender med et iCal-link. På den måde bliver kampene også opdateret og passet ind med fødselsdage og konfirmationer i familiens kalender.
Se hvordan man bruger iCal-links i KampKlar her.