KampKlar på farten: Nye muligheder til holdet
Stadigt flere spillere, trænere og forældre bliver 'KampKlar'. Fodboldens administrationssystem til hold spiller bandespil med klubbens system, KlubOffice - og med kampkalenderen fra DBU.
Men skal man på jeres hold til- eller framelde sig træninger? Give en årsag, hvis man melder fra? Og bekræfte, at man godt kan være med, hvis man bliver udtaget? Alle hold har deres egen måde at klare fodbolddagligdagen. I den nyeste version af Fodbold app'en er der nye digitale skyts til at blive KampKlar på jeres præmisser.
De nye muligheder er både tilgængelige i Fodbold app'en og på Mit DBU.
1. Årsag ved framelding "Jeg er blevet syg". "Vi skal i sommerland". "30 års fødselsdag". Nu kan træneren vælge, at spillerne skal angive en årsag, når man melder fra. Hvis man vil have, at spillerne skal skrive, hvorfor de ikke kan komme, skal man blot sætte flueben i oprettelsen.
2. Lukket for tilmelding - åbent for at melde fra Når deltagerlisten er fyldt op, skal der lukkes ned for at man kan tilmelde sig aktiviteten. Men der kan selvfølgelig komme afbud i sidste øjeblik fra de deltagere, som allerede er tilmeldt.
3. Først til mølle: Loft på antal deltagere, der kan bekræfte udtagelse På nogle hold skal man være hurtig ved tasterne. Her udtages alle spillere - fx dem der har meldt sig til rådighed. Og de første til at bekræfte udtagelsen, kommer med. I oprettelsen af en aktivitet kan man nu sætte et maximum på det antal deltagere, der kan bekræfte udtagelse. |
For at kunne benytte de nye muligheder, skal du opdatere til nyeste version af Fodbold app'en fra App Store eller Google Play.
Se hvordan man opretter aktiviteter i KampKlar her.
Se hvordan du som træner kan gøre dit hold 'KampKlar' her.
Book et klubkursus i KampKlar her.