Aktiviteter
Det første bånd, du møder på forsiden af Fodbold app'en, er 'Aktiviteter'. Det er en samling af alle de fodboldbegivenheder, der vedrører dig og din DBU-profil - fx:
- Egne aktiviteter fra KampKlar - træninger, kampe mv.
- KampKlar aktiviteter fra dem, du er 'Kontaktperson' for - fx dine børn.
- 'Klubaktiviteter', som du - eller den bruger, du er 'Kontaktperson' for, er inviteret til.
- Kampe, hvor du er sat på som dommer.
Aktiviteter fra KampKlar vises 2 måneder frem. Dommeropgaver 1 måned frem. Alle kommende Klubaktiviteter vises.
Sådan bruger du aktivitetsbåndet
Fra aktivitetsbåndet, kan du klikke dig direkte ind på kampen, aktiviteten i KampKlar - eller på den kamp, du skal dømme.
Aktiviteterne vises i kronologisk rækkefølge, og du kan scrolle til siden for at finde den næste.
Hvis du har mange aktiviteter, kan det være lettere at overskue dem, ved at bruge 'Kalender'. Det er den, der er markeret med et kalendersymbol i den floating-menu, der følger dig rundt i Fodbold appen.