Holdkort og startopstilling: Bliv klar til sæsonpremieren

image Spillerne kan nu se startopstillingen på kampen i KampKlar, hvis træneren vælger det.
DBU IT
06. august 2021 kl. 11:57
Nu kan startopstillingen klikkes ud til spillerne i KampKlar inden den offentliggøres. Se hvordan, og få tips til at give holdet en god sæsonstart.

3-5-2, 4-3-3 eller 4-4-2? Trænerne har gang i de store taktiske overvejelser inden turneringerne fløjtes i gang i weekenden. IT Klubpakken tilbyder en række digitale muligheder, så trænere og holdledere så vidt muligt kan fokusere på taktikbrættet. 

Hent den nyeste version af Fodbold app'en i App Store eller Google Play

Nyt i KampKlar: Del startopstillingen ud til spillerne 

Startopstillingen kan som noget nyt sendes ud til spillerne i KampKlar, uden at den deles med andre fodboldinteresserede. 

Se hvordan den nye mulighed ser ud for spillerne, når de klikker sig ind på aktiviteten i KampKlar:  

Sådan sætter man startopstilling 

Startopstillingen kan selvfølgelig først udfyldes, når de spillere, der skal spille kampen, er blevet sat på holdkortet. Både holdkort og startopstilling sættes fra menupunktet 'Holdkort og startopstilling'mit.dbu.dk eller i Fodbold app'en. 

1. Når holdkortet er udfyldt, kan man via det lille ikon i toppen af skærmen gå til startopstillingen. 

2. Her trykker man på hver position og tilføjer de spillere, der skal optræde i startformationen. Man også skifte mellem formationer via drop-down menuen over banen. 

3. I toppen af skærmen, markeret med et rødt banner, kan man se hvor startopstillingen er synlig - og fra tandhjulet er det muligt at ændre på indstillingerne. 

4. For at dele startopstillingen med spillerne i KampKlar, skal man slå det til, som vist på det sidste skærmbillede. Man kan også vælge kun at vise fornavne eller kælenavne, hvis I bruger det på jeres KampKlar-hold. 

Påmindelser om holdkort

Holdkortet er en vigtig disciplin inden kampstart. Et ikke-udfyldt holdkort kan både medføre ekstra arbejde til klubbens administration, og resultere i en tabt kamp på skrivebordet. Fodbold app'en kan hjælpe med at huske på, når det er tid til at udfylde. 

Et holdkort kan tidligst udfyldes 14 dage inden kampstart. 

Hvis ikke holdkortet er udfyldt, sendes der 24 timer før kampstart en reminder til den person, der senest har udfyldt holdkortet for det pågældende hold. Og 1,5 time før kampstart bliver der igen udsendt en reminder til alle holdkontakter på holdet. 

Man kan selv vælge, hvordan man vil modtage beskeden; som app notifikation, e-mail eller sendt videre til en anden e-mail, der ikke er tilknyttet DBU-profilen. 

I Fodbold app'en kan man som træner eller holdleder selv bestemme, hvordan man vil have besked, når det er tid til at udfylde holdkort.

Brug KampKlar til at sætte holdkort 

KampKlar kan - foruden at holde snor i træninger, tilmeldinger og sociale arrangementer - også bruges til at sætte holdkortet. Hvis man har udtaget spillere til en kamp-aktivitet, hvor der skal udfyldes holdkort, får man denne dialogboks, når man går ind på kampen via 'Holdkort og startopstilling' i Fodbold app'en. 

Se hvordan man bruger KampKlar, som træner eller holdleder, på siden her. 

Husk, at trænere, holdledere og andre 'officials', der er med på sidelinjen, også skal registreres på holdkortet. Læs mere her.

 

Luk