Menu

Følg dine hold til målstregen med 'Mine hold'

image
Thomas Kristensen
11. juni 2019 kl. 15:10
Med Fodbold app'en kan du følge dine hold, og få direkte besked på telefonen, når der fløjtes op og fløjtes af.

Turneringerne nærmer sig sin afslutning. Hold dig opdateret på, hvordan dine hold klarer slutspurten ved hjælp af funktionen 'Mine hold' i Fodbold app'en. I den nyeste opdatering kan du sortere kampprogrammet i hjemme- og udekampe. 

Overblik med få klik

'Mine hold' er én af de mest benyttede funktioner i Fodbold app'en. Det er her, du med få klik kan holde dig opdateret på de hold, du vil følge med i - på tværs af klubber, køn og årgange. 

I den nyeste version får du også mulighed for at opdele kampprogrammet i hjemme- og udekampe. I holdoversigten på den enkelte klub kan du markere de hold, du vil følge med i med et hjerte - så blive de automatisk en del af dine hold i app'en. 

Få resultatet først

Vil du sikre dig, at du får besked lige når der sker noget med ét af dine hold? Brug notifikationer til at få lynhurtig information, når kampen starter, slutter - eller når der er ændringer på tidspunkt eller lokation. Du sætter notifikationer op direkte fra 'Mine hold' via de tre prikker i højre hjørne. 

Har en iPhone X? Så læs med her: Fodbold app'en er blevet tilpasset de store skærme!

God fornøjelse - og held og lykke med de sidste kampe i sæsonen. 

 

Luk