Menu

Stats

'Stats' er samlingen af dine statistikker for dig som spiller, træner eller dommer. Mange af mulighederne kræver, at der bliver livescoret eller indberettet kampfakta fra holdets kampe. 

  • Kampstatistik - vundne, uafgjort og tabte kampe. Og som spiller: mål, assists, ind- og udskiftninger samt gule og røde kort. 
  • Holdstatistik - antal anvendte spillere og gns. højde, alder og vægt (hvis det er indtastet af spillerne). 
  • Kampdetaljer - placering i rækken, mål pr. kamp, clean sheets og antal straffespark. 
  • Mål og kort for/imod 
  • Stillingshistorik - hvordan har holdets placeringen i rækken ændret sig i løbet af sæsonen. 
  • Mål pr. kampminut - hvornår i kampene scorer og lukker vi mål ind? 
  • Spillerstats - kampe, topscorer, assists, kampens spiller, advarsler og udvisninger. 

Du kan vælge mellem at få vist statistik for de kampe, hvor du har været på holdkortet - enten som spiller eller official - eller for holdet samlet (2). 

Du kan desuden vælge mellem hold, hvis du har spillet eller stået i spidsen for flere hold i løbet af sæsonen (1). Der vises kun statistik for en enkelt sæson, og kun for igangværende turneringer. 

Du kan også - som dommer - se din personlige statistik fra indeværende sæson.

Du kan dele den enkelte statistik fra delingsikonet (3). 

 

Se i videoen her, hvilke fede stats man kan få serveret på holdet, hvis I indberetter livescore og kampfakta

Luk