Menu

Beskyttelse af persondata: Navne i arkiverede rækker skjules

image
DBU IT
29. januar 2025 kl. 11:45

Opdatering: Fra d. 6. februar 2025, har vi lavet en rettelse, der betyder, at det nu er muligt at se navne i kampinfo, holdkort m.m. for den igangværende + den forrige sæson.

I forbindelse med opdateringen af DBUs systemer tirsdag d. 28. januar 2025 er der gennemført et nødvendigt GDPR greb i arbejdet med at beskytte brugernes persondata.

Ændringer i systemerne
Fra og med opdateringen vil alle navne i arkiverede rækker, som tilhører lokalunionerne, blive skjult. Dette gælder ikke for rækker, der er relateret til den igangværende sæson eller eliterækker. Formålet med denne ændring er at sikre, at personoplysninger opbevares sikkert og kun så længe, de er nødvendige. 

Hvilke oplysninger bliver skjult?
Følgende vil ikke længere have synlige navne i arkiverede rækker: 

  • Holdopstillinger 
  • Kampfakta 
  • Topscorerlister 
  • Officials og dommere 
  • Klub- og holdkontakter 

I stedet for personnavne vises teksten 'Skjult navn.' Denne ændring er foretaget for at beskytte privatlivets fred for de involverede personer og for at sikre, at deres data ikke er tilgængelige uden grund. 

Undtagelse: Alle landskampe er uberørte af ovenstående ændring, da DBU har hjemmel til at vise disse historiske data. Dette betyder, at oplysninger om landskampe fortsat vil være tilgængelige. 

Hvordan påvirkes brugerne?
Ændringen vil have betydning for personer, der kigger på arkiverede kampe og bruger disse til at lave analyser eller historik om spillere, hold osv. Det betyder også, at hvis en klub bruger links, der henviser til kampinformation fra arkiverede rækker, vil disse sider ikke længere vise navne.

Spillere vil stadig kunne finde deres egne kampe på Mit DBU under fanen Spillerdata > Kampe. Klubben har ligeledes stadig adgang til egne holdkort via KlubOffice. 

Opdateringen vil også blive implementeret på DBU.dk samt lokalunionernes hjemmesider. Det betyder, at hvis man søger efter data fra tidligere sæsoner, vil der fremgå en meddelelse om, at navne er skjult. Denne ændring vil også være synlig fra og med næste version af Fodbold appen.

DBU har implementeret denne ændring som en del af løbende indsats, der handler om at beskytte privatlivet for alle involverede og sikre en ansvarlig opbevaring af data.

Luk