En ny fodboldsæson
De første træninger er i bogen. De første kampe er spillet. Og de første opstartsmøder afholdt.
Sommerferie i sandaler er byttet ud med foreningsliv i fodboldstøvler - fodboldsæsonen 2023/2024 er i gang.
Vi hjælper dig med taktikken uden for kridtstregerne med gode tips til kontingent, forældreprofiler, KampKlar og meget mere.
Og så kan du få overblik over nyeste nye i alle systemerne.
God læselyst.
"Hvor kan jeg melde mig ind? Hvad betyder KampKlar?"
Du har sikkert mødt dem mange gange - spørgsmålene til indmeldelse, DBU-profil og KampKlar.
På siden her har vi samlet de spørgsmål, vi oftest hører fra spillere og forældre til DBU's systemer - og givet svar på tiltale, så du kan dele dem i din klub.
Hjælp til systemerne for spillere og forældreStår der 'KlubOffice' i toppen af hjemmesiden, når du betaler kontingent? Hvad er det træneren mener, når han snakker om at vi skal på KampKlar? Få en hånd til komme i gang med de IT-systemer fra DBU, som din klub benytter.
Sådan undgår I restancer
1. august og 1. september er de store kontingentdage. Hvis I også opkræver kontingent på abonnement med KlubOffice, så kan du her finde gode tips, tricks og faldgruber, I bør undgå før og efter kørslerne.
Brug hjemmesiden til at samle klubben
Med Klub-CMS har I en god holdkammerat til at samle information til medlemmer, frivillige, forældre mv. De fleste data kan I klikke ind via de dertil indrettede moduler, hvis forarbejdet er gjort i de andre systemer.
Men der er også muligheder for at bruge Klub-CMS til at lave en infoskærm, et fast nyhedsbrev - og give holdene deres egen hjemmeside.
Få gode tips til at få mest muligt ud af jeres Klub-CMS side i artiklen herunder. Har I endnu ikke en hjemmeside via Klub-CMS, så kan I prøve 30 dage gratis og uforpligtende her.
Har I tomme turneringshold?
Der er flere grunde til, at det er en god idé at sætte kontaktpersoner på jeres turneringshold i klubben:
- Det gør det lettere at sætte holdkort, da holdkontakter bliver vist som mulige officials, så det er lige til at klikke af, hvem der er med ved kampen.
- Det bliver lettere for modstanderholdene, at kontakte den rette i jeres klub.
- Jeres trænere og holdledere får automatisk tilsendt specialiserede træningsprogrammer hver uge.
Tjek om I har hold uden trænere eller holdledere her
Opdateringer
Der er bl.a. åbnet for udskiftninger i pausen af livescore-kampe, en bedre visning af topscorelister og så vises baner nu også i Fodbold appen på stævnekampe, hvis de bookes ind i Banebooking via KlubOffice.
Hvis man booker kampe ind i Banebooking i KlubOffice, så vises bane og evt. omklædningsrum på kampen i Fodbold appen - nu også på stævnekampe.
Tjek alle tilføjelser og rettelser ud på siden herunder - og opdater Fodbold appen i App Store eller Google Play.
OpdateringerFølg med i nyeste nye i hele dansk fodbolds app.
I KlubOffice er det nu blevet mere fleksibelt, når man skal bogføre aktivitetsbetalinger - og mere overskueligt, hvor betalingerne kommer fra på kassekladden. Se alle tilretninger her:
Systemopdatering 23. august 2023Ny version af Fodbold appen, flere muligheder ved bogføring af aktivitetsbetalinger og banebookinger på stævner i KampKlar. Få overblik over sæsonens første opdateringer.
Vi ønsker dig, dit hold og din klub en rigtig god fodboldsæson ⚽.
Med venlig hilsen
DBU IT