Menu

Opret din egen forældre profil

Få samlet det hele på én profil!

Har du ét eller flere børn? Er du træner? Måske selv spiller? Uanset hvad anledningen måtte være, kan du gøre det lettere for dig selv at administrere flere brugere - eller være flere til at administrere én bruger - som 'Kontaktperson'. 

Du får de samme muligheder for at til- og afmelde kampe, eksportere kalender via iCal - og hvis du selv spiller, eller har flere børn, kan du klare det hele fra ét login, med ét brugernavn og én adgangskode. Smart, ikke? 

Du kan desuden sikre, at vigtige informationer, som kontingentopkrævning og beskeder fra træneren, sendes til de personer, der har behov for at få besked. 

Sådan får du adgang til din egen profil  

For at blive 'Kontaktperson' skal du have din egen profil. Måske har du en profil i forvejen, som spiller, træner eller lignende? I så fald skal du ikke oprette en ny. Hvis du har glemt din adgangskode, eller ikke kender dit brugernavn, kan du få adgang til det ved hjælp af 'Glemt adgangskode' - fra Mit DBU eller i Fodbold app'en. 

Hvis ikke du har en profil i forvejen, skal du oprette en ny via 'Opret ny profil'. For at undgå dobbeltoprettelser, skal du lige igennem godkendelse før du kan komme videre. Du modtager automatisk en mail med dine loginoplysninger, når din profil er godkendt - typisk allerede dagen efter. 

Sådan bliver du kontaktperson 

Når du har dit brugernavn og din adgangskode er du klar til at blive tilknyttet som kontaktperson. Følg disse tre steps - så er du klar: 

1) Log ind på Mit DBU på www.dbu.dk

2) Gå til punktet 'Mine oplysninger i venstre side af siden, når du er logget. 

3) Tryk på 'Kontaktperson for' 

4) Tast brugernavn og adgangskode ind for den person, du ønsker at blive kontaktperson for. 

Du kan også gøre det den anden vej rundt - altså logge ind som spilleren - og taste dine egne oplysninger ind. I så fald skal du i stedet benytte menupunktet: 'Kontaktpersoner'. 

Det samlede overblik 

Når du logger ind i KampKlar vil du nu - som minimum - stå som kontaktperson for spilleren (selvfølgelig såfremt spilleren er tilknyttet et hold i klubben). 

Har du flere roller, som fx træner, spiller - eller er du allerede kontaktperson for andre - vil du nu have flere indgange i KampKlar. 

I Fodbold app'en ser det nu således ud, når du åbner KampKlar. Via 'Samlede aktiviteter' kan du få det totale overblik over alle de aktiviteter, der vedrører dig selv - og de profiler, du er kontaktperson for.