Menu

Kære forælder: Lad os hjælpe dig med at blive KampKlar

image
Thomas Kristensen
13. september 2019 kl. 10:38
Det kan være svært at holde styr på det hele, når børnene spiller på forskellige hold, på forskellige tidspunkter. Med KampKlar kan du styre det hele fra én profil, og eksportere aktiviteterne til din egen kalender.

Vi ved, det er en jungle, at navigere i en verden af forældreintranet, Facebook-grupper og fodboldtræneres SMS'er. Vi kan desværre ikke hjælpe dig med skole-hjem samtaler, men kan med denne guide forhåbentlig gøre det lettere for dig, at administrere dine børns fodbold, hvis jeres hold bruger KampKlar. 

Se hele vejledningen for KampKlar til forældre og spillere her - eller læs artiklen for at få de bedste råd til at bruge KampKlar som forælder. 

Én profil - flere muligheder 

Når dit barn bliver meldt ind i en fodboldklub via DBU's systemer, bliver der i samme moment oprettet en DBU-profil. Det er den profil, der bruges i KampKlar, senere på holdkort - og det er den profil der bruges, når landstræneren forhåbentlig en dag sender en mail med emnefeltet: "Tillykke - du er udtaget".

Der er flere gode grunde til, at du som forælder bør oprette en forælderprofil, som du kan knyttet til dit barns profil, som kontaktperson: 

  • Er I flere forældre, der skal kunne tilgå dit barns profil? 
  • Er I flere, der skal have information fra træneren og fra klubben? 
  • Skal spilleren selv have adgang til at kunne til- og framelde sig aktiviteter i KampKlar? 
  • Har du selv flere roller? Træner? Selv spiller? 

Én mailadresse eller telefonnummer kan sagtens bruges på flere profiler, og dit barn kan således sagtens administrere sin profil, uden at skulle have en mailadresse eller telefonnummer.  

Sådan ser KampKlar ud, når du har flere roller. Du kan se aktiviteter for alle de hold, du er tilknyttet, via 'samlede aktiviteter' i bunden af skærmen. 

Sådan opretter du en profil 

Det tager ikke lang tid, at oprette en DBU-profil. Man skal dog kun have én profil, og derfor skal vi lige sikre os, at du ikke findes i forvejen i systemet. Det sker, i langt de fleste tilfælde, inden for 24 timer. Hvis du har en formodning om, at du kan have en profil i forvejen, kan du prøve at indtaste din mailadresse her. Så får du oplyst alle de profiler, der måtte være tilknyttet din mailadresse.

Du kan læse hele vejledningen til, hvordan du får oprettet en forælderprofil her. 

Hvordan vil du have besked?

Er du typen, der foretrækker at få en SMS, når træneren sender information ud - eller kan du nøjes med en mail? Du vil måske egentlig bare have en notifikation, så du ved at der er noget du skal forholde dig til?

Alle dine beskeder bliver samlet i dit helt eget 'Beskedcenter', som er den lille postkasse i højre hjørne af Fodbold app'en. 

Her kan du se de beskeder, statusændringer og påmindelser, som udsendes fra din træner i KampKlar. 

Du kan selv vælge, hvordan du vil have sendt beskederne videre. Der er mulighed for at få sendt videre som app notifikation og e-mail på alle typer beskeder. En ny besked kan du også få sendt videre som SMS. 

Få samlet aktiviteterne i din egen kalender 

Fodbold er ikke alt - og skal også passes sammen med tante Odas fødselsdag, forældremøder og familiens øvrige planer. Du kan trække alle aktiviteter fra KampKlar med ud i kalenderen, så du kan integrere fodbolden med resten af familiens hverdag. 

Se hvordan her. 

Hvis du har brug for hjælp til at komme videre med KampKlar, kan du få hjælp fra mere end 1000 andre KampKlar-bruger i Facebook-gruppen her. 

Luk