Kære læser af Fodboldens IT-nyt
Den sidste bold er ved at være sparket i kassen for i år, og du kan formentlig skimte en juleferie forude.
Sådan er det også for os her i DBU IT, hvor vi holder fri mellem jul og nytår - men er tilbage og klar til at hjælpe dig, dit hold og din klub igen 2. januar.
Det samme gælder for KlubOffice økonomi-supporten, som dog vil svare på e-mails - men med lidt længere svartid end normalt.
Hvis I har kontingentkørsler 1. januar, kan det være en god idé at løbe denne artikel igennem, for at sikre at alt er som det skal være.
Hvis du har et par timer tilovers mellem julefrokoster og nytårsfest, så har vi gennem december måned sparket tips ud på Klubservice, som alle sammen er lige til at tage i brug i jeres klub.
Her er tre af dem:
Til sidst vil vi benytte lejligheden til at takke dig for din indsats - ikke mindst for din klub, dit hold eller hvor du engagerer dig med formentlig mange frivillige timer.
Du skal også have tak for at læse med her - og for dit engagement i at udvikle og forbedre de IT-systemer, der understøtter dansk fodbold.
Det samarbejde glæder vi os til at fortsætte i 2023.
Rigtig glædelig jul og godt nytår!