Påmindelse om holdkort
Som bruger kan du selv vælge hvorvidt - og i givet fald hvordan - du vil påmindes om at holdkortet til en kamp ikke er udfyldt endnu.
Grundindstillingen - hvis ikke du har gjort noget selv - er at du bliver påmindet. Dette kan du, hvis ikke du ønsker disse, slå fra enten via Fodbold appen eller via Mit DBU på web.
Sådan indstiller du påmindelser om udfyldelse af holdkort
1. Tryk på brugermenuen i floating menuen i bunden.
2. Tryk først på 'Indstillinger' og derefter på 'Beskedindstillinger'.
3. Vælg 'Holdkort' og vælg hvilke beskeder, der skal sendes videre fra 'Beskedcenteret'.
På Mit DBU, skal du gå ind under Beskedcenter -> Indstillinger -> Fra Beskedcenteret. Under Holdkort finder du de valgte indstillinger, hvor de kan ændres hvis du ønsker dette. Husk at du naturligvis skal have tilladt Push notifikationer på din Fodbold app, for at kunne modtage disse.
På Mit DBU ser det sådan ud:
Reglerne for udsendelse:
- 1. påmindelse sendes 24 timer før kampstart til den person som har udfyldt holdkort i foregående kamp for det pågældende hold i samme turnering (er det første kamp i en turnering, vil denne naturligvis så ikke kunne afsendes til nogen).
- 2. påmindelse sendes 1,5 time før kampstart til samme person nævnt ovenfor samt personer med holdhverv på holdet, som samtidig har holdkortindberetter hverv.
NB! Bemærk at det naturligvis, uanset om denne påmindelse modtages, er holdets eget ansvar at holdkortet er udfyldt ved kampstart.