En julegave uden indpakning
Fodbolden bliver ramt af corona-restriktioner med samme fart som et klokkerent vristspark, der mejsler sig op i målhjørnet.
Mens fodboldåret 2020 køres i boldskuret er der fortsat gang i motoren på fodboldens IT-systemer.
Sidste nye spiller på holdkortet er muligheden for at give alle i klubben et Digitalt medlems- og fordelskort i Fodbold app'en.
Det betyder, at I kan lade plastickortene stille støvlerne på hylden, og i stedet sige pænt goddag til et personligt, digitalt medlemskort, der spiller tiki-taka med KlubOffice.
Klubben kan således - næsten uden at bevæge sig ud af midtercirklen - give medlemmer, trænere og frivillige et håndfast bevis på medlemskab, trænerhverv eller udvalgspost i klubben.
Læs alt om jeres nye, dynamiske holdkammerat i artiklen her.
Digital corona-hjælp
Der er hjælp fra KampKlar til at begrænse antallet af deltagere, så I kan holde jer inden for myndighedernes retningslinjer.
I KlubOffice kan man både opspore nære kontakter, og kommunikere direkte til de berørte personer, der har været i kontakt med en corona-smittet.
Se hvordan IT Klubpakken kan hjælpe jer uden for banen i en svær tid.
Den tid på året... husk medlemstal!
1. december åbnede indberetning af medlemmer til Det Centrale Foreningsregister (CFR).
Ny funktion i KlubOffice gør den disciplin lettere.
Baneoversigt fra ét sted
Det kan være svært at finde vej rundt på et stort fodboldanlæg, og 'Valby Idrætspark' eller 'Skovdiget' er ikke nødvendigvis udtømmende for, hvor slaget skal slås lørdag formiddag.
Online IT-kurser
Genopfriskning af KampKlar? Ny hjemmeside? Eller en skarpere kontingentkørsel?
Nu kan I tage alle IT-kurser hjemme fra sofaen, endda til nedsat pris. Det er både corona- og tidsvenligt.
Tips & Tricks julekalender
I DBU IT varmer vi lige som Mickey også op til julen. Det gør vi med en lågekalender med tips og tricks til systemerne.
Nye muligheder som 'Infoskærme via Klub-CMS', 'Klubnyheder fra telefonen' - og 'Online udmeldelse' er kommet med i IT Klubpakken i 2020.
Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle vores dygtige brugere.
Med venlig hilsen
DBU IT
DBU IT - Telefontid 9.00 - 16.00 +45 43 26 54 55 - E-mail: support@dbu.dk -
www: Klubservice