FODBOLDENS IT-NYT

Sæsonen er slut - men fodbolden fortsætter

Forårssæsonen er færdig, og selvom det naturligvis ikke er alle der kan vinde, så har sæsonen forhåbentlig budt på gode oplevelser og højt humør over hele linjen.

Inden for stregerne er målsætninger og motivation forskellig. Uden for kridtstregerne er målet dog det samme - at sørge for en god oplevelse for alle i klubberne rundt om i Danmark.

I dette nyhedsbrev kan du læse lidt op på nogle af de forandringer og forbedringer, vi har lavet i systemerne siden sidste nyhedsbrev. Heriblandt ny navigation i appen, spillergrupper i appen og en række mindre forbedringer i KlubOffice.

God læselyst. 

Fodbold appen version 6.0

Sidste år udkom Fodbold appen i et nyt design, her - året efter - har vi lavet en opdatering af designet. En mindre evolution i navigationen, der bringer brugerens mest anvendte funktioner endnu tættere på.

Læs mere om det i historien herunder.

Fodbold appen klar med ny navigation

Dansk fodbolds digitale holdkammerat bliver en moderne 6'er, der binder kæderne bedre sammen.

Spillergrupper i appen

I slutningen af april fik vi gjort det lettere for trænere rundt om i Danmark, at få ansigterne ude på banen til at matche med dem på skærmen.

Det blev muligt at finde og tilføje spillere, der er oprettet i klubbens system, direkte i Fodbold appen. Samtidig blev det muligt at oprette og redigere spillergrupper i Fodbold appen.

I juni kom der en opdatering til spillergrupperne, da aktiviteter, der har begrænset adgang, blev synlige for hele holdet. Denne tilføjelse gør det nemmere at få hele holdet med til kamp - også dem der ikke skal spille, men sørge for sublim opbakning.

Læs mere om begge tilføjelser i historierne herunder.

Hele holdet på KampKlar: Tilføj spillere fra app

Nu kan trænere og holdledere tilføje spillere, og dele holdet ind i grupper, direkte fra Fodbold appen. En meget efterspurgt tilføjelse til det populære holdsystem.

Få hele holdet med til kamp!

Nu kan trænere og holdledere vælge, at aktiviteter skal være synlige for alle på holdet, selvom der er begrænset adgang.

Chathjælper i KlubOffice

Der er blevet tilføjet en chathjælper direkte i KlubOffice. 

Alle vejledninger til KlubOffice ligger jo på KlubService og med brug af dem - har vi trænet en ny chathjælper til kun at bruge KlubOffice-delen.

Den nye chathjælper er helt ny og vil kun blive bedre med tiden - så den vil blive trænet hver dag - ud fra de spørgsmål/svar den giver.

Den findes via menuen 'Start' -> 'Chathjælp'. Der ligger også et link til chathjælpen i bunden af KlubOffice.

Du kan også bruge knappen herunder.

KlubOffice Chathjælp

Flere forbedringer i KlubOffice

Vi prøver hele tiden at forbedre og tilføje både små og store funktioner, som kan hjælpe de mange mennesker, der holder Fodbolddanmark i gang med deres arbejde i klubbernes digitale maskinrum.

Nogle af de seneste forbedringer skulle gerne være med til det ved blandt andet at sørge for et bedre overblik i et par funktioner.

Ny opdatering giver bedre overblik i flere funktioner

Opdateringen introducerer avanceret filtrering i Kamprogram, udvidet overblik i den automatiske kontingentkørsel og nemmere oprettelse af træningstider for klubbens brugere.

Husk også at KlubOffice økonomi-supporten holder ferie til og med den 26. juli. De kan stadig kontaktes på kluboffice@dbu.dk, men forvent længere svartider.

Rigtig god sommer til dig, dit hold og din klub ⚽️

 

Med venlig hilsen 

DBU IT

DBU IT - Telefontid 9.00 - 16.00 +45 43 26 54 55 - E-mail: support@dbu.dk - 
www: Klubservice