FODBOLDENS IT-NYT

Glædelig jul og tak for i år

Udskiftningstavlen blinker, med nummer 23 i rød på den ene side - og nummer 24 i grøn på den anden. 

Et nyt (fodbold)år venter lige om hjørnet, og forberedelserne til forårssæsonen er for mange allerede begyndt. 

I hvert fald ruller bolden ufortrødent videre med træningskampe, futsalturneringer og Vinterbold i alle hjørner af fodbold-Danmark. 

I 2023's sidste IT-nyt kan vi berette om indskiftningen af en ny holdkammerat, der altid er lige ved hånden, når enkeltkampe skal i kalenderen. Nu kan træningskampe således oprettes direkte fra Fodbold appen, så de altid er synkroniseret med holdets kalender i KampKlar, med KlubOffice og med modstanderholdet. 

Og så er det blevet lettere at styre sine beskedindstillinger, som nu også er samlet i Fodbold appen. 

God læselyst! 

Opret træningskampe fra Fodbold appen

Der er livlig aktivitet i diverse Facebook-grupper, Messenger-tråde og SMS'er. Når modstanderen er fundet, så kan kampen nu oprettes fra Fodbold appen, så man bl.a. undgår mails frem og tilbage mellem trænere og kampfordelere. 

Nu kan træningskampe oprettes fra Fodbold appen

Når trænere og holdledere skal lægge kabalen for holdets vinterprogram, så kan det nu gøres fra mobilen. Muligheden for at oprette træningskampe er driblet ind i Fodbold appen, og spiller stadig bandespil med klubbens systemer.

Beskedindstillinger samlet

'Beskedcenter' - fodboldindbakken øverst til højre i Fodbold appen - er blevet samlingsstedet for kommunikation på holdet, fra klubben og beskeder vedr. fx holdkort og KampKlar fra DBU. 

Nu kan man sætte sine personlige indstillinger ét sted. Se hvordan i videoen i artiklen her:

Beskedindstillinger samlet i Fodbold appen

Tilmelding til kampe og træninger i KampKlar. Beskeder fra klub og holdkammerater. Og nyt træningsprogram i Øvelsesbanken. Alle beskedindstillinger er nu samlet i Fodbold appen.

En hjælpende hånd med favoritterne

En stor del af Fodbold appens brugere benytter 'Favoritter' til at følge deres yndlingshold - og måske modstanderne til dem - i løbet af sæsonen. Nu er der en hjælpende hånd i Fodbold appen, når sæsonerne skifter og listen skal fornyes.

Her kan man nemlig se, hvis rækken er blevet arkiveret, så man kan fjerne de hold fra listen og tilføje nye. 

Når dine favorithold er færdige med sæsonen, så får du nu en hjælpende hånd til at opdatere dem. 

Slet udmeldte medlemmer

Der er nu råd for at få ryddet helt op i medlemskartoteket. Udmeldte medlemmer kan således helt slettes fra KlubOffice. Det kræver dog, at de ikke har været en del af et regnskab. I den forbindelse kan det nævnes, at vi arbejder på en løsning til at kunne slette regnskabsår. 

Nu kan udmeldte medlemmer slettes i KlubOffice

Der er nu råd for at få ryddet helt op i medlemskartoteket i KlubOffice. Udmeldte medlemmer kan helt slettes, hvis de ikke har været en del af et regnskab.

Mulig fejl i optælling af DIF-medlemmer i KlubOffice er rettet

Vi har desværre opdaget en fejl i optællingen af medlemmer i KlubOffice. Udmeldte medlemmer med samme dato i både ind- og udmeldelse kom med i optællingen.

Derfor vil vi anbefale, hvis I allerede har hentet medlemstal i jeres klub, at I laver en ny opgørelse fra 'Medlemsoversigt', og tjekker op med den foregående. 

Se i artiklen her hvordan man henter medlemstal fra KlubOffice: 

Tid til medlemsindberetning: Sådan finder du tallene i KlubOffice

Den 1. december blev der åbnet for indberetning af medlemstal for 2023. I KlubOffice kan man klikke sig til de tal, der skal indberettes på medlemstal.dk.

Juleferie på supporten

Både DBU IT og KlubOffice økonomi-supporten holder juleferie fra fredag d. 22. december til og med tirsdag d. 2. januar. 

Der vil dog være begrænset bemanding på support@dbu.dk, som kan hjælpe dig på mail mellem jul og nytår. 

Vi ses i 2024

Tak fordi du læste med, og stort tak for din indsats igen i år som træner, frivillig, dommer, forælder, spiller og/eller blæksprutte.

2023 var året, hvor vi sendte Fodbold appen på banen i et helt nyt design. Det havde ikke været muligt uden alle de gode indspark, vi løbende har fået fra gode fodboldfolk.

Det nye design betyder ikke, at udviklingen stopper her. Vi er meget bevidste om, at der fortsat er masser af muligheder for at gøre appen til en endnu bedre holdkammerat, og vi vil for Fodbold appen, såvel som for alle øvrige systemer, gøre vores ypperste for, at den hjælper dig så godt som muligt uden for kridtstregerne.

Rigtig glædelig jul og godt nytår fra os i DBU IT 🎄⚽

DBU IT - Telefontid 9.00 - 16.00 +45 43 26 54 55 - E-mail: support@dbu.dk - 
www: Klubservice