Menu

Nye muligheder for smitteopsporing i KlubOffice

image
08. december 2020 kl. 12:43
En datovælger giver nu mulighed for at tilpasse intervallet, hvor medlemmer og klubpersoner har været i kontakt med en person, der er smittet med coronavirus.

I et par måneder har det i KlubOffice været muligt at opspore, hvem en person i klubben, som er smittet med coronavirus har været i kontakt med. Optællingen laves ud fra spillere, trænere og frivillige, som har været i kontakt med den smittede ved aktiviteter i KampKlar - eller har været på samme holdkort som den smittede. 

De berørte personer samles sammen, så der hurtigt kan kommunikeres med en e-mail fra KlubOffice. Se hvordan KampKlar og KlubOffice kan bruges til:

  • at begrænse deltagerantal ved aktiviteter
  • opspore personer, som den smittede har været i kontakt med
  • og melde hurtigt ud til de berørte 

i artiklen her. 

Anbefalingerne fra myndighederne er siden skiftet fra 14 dage før, til 48 timer før symptomer og/eller positiv test. 

Derfor er der nu sat datointerval på fanen 'Statistik'. Således er der mulighed for en fleksibel søgning, når medlemmet eller træneren melder ind, hvornår symptomerne opstod, eller vedkommende modtog en positiv coronatest. 

Sådan gør du

1) Find fanen 'Statistik' på den person, der er smittet. 

2) Vælg et datointerval. 

3) Tryk på 'Overfør kontakter til ny mail' for at komme direkte til en mail i KlubOffice, hvor de berørte allerede er på modtagerlisten. 

Læs hele vejledningen i bunden af siden her. 

Læs 'Fodboldens Corona-regler' her. 

Luk