Menu

Klubnyt fra telefonen: Nu kan du lave artikler fra Fodbold app'en

image
Thomas Kristensen
18. juni 2020 kl. 10:12
En ny funktion i Fodbold app'en gør det lettere at få de gode historier ude fra banen, ind på klubbens hjemmeside.

"Sådan! Oprykningen er i hus". "Hyggeaften i cafeteriaet". "Vi ligger nummer 1!". Tre gode overskrifter til tre gode artikler, som måske aldrig når til klubbens hjemmeside. Nu bliver det meget lettere at være "journalist" i din klub. Ny funktion i Fodbold app'en gør det muligt at skyde de gode klubhistorier ud direkte fra telefon eller tablet via Fodbold app'en. 

Nyheder fra banen  

Et billede, en overskrift og en kort tekst. Der skal ikke nødvendigvis mere til for at lave en fin artikel til klubbens hjemmeside. Nu kan du smide artiklen på klubbens hjemmeside direkte ude fra banen. 

I Fodbold app'en er der kommet en ny funktion - 'Klub-CMS nyhedsoprettelse'. Her kan du oprette nyheder direkte til klubbens hjemmeside inden for de rettigheder, der er delt ud af den Klub-CMS ansvarlige i klubben. 

Se hvordan du laver nyheder fra Fodbold app'en i videoen herunder - eller læs guiden her. 

På den anden side af sommerferien - d. 17. august - afholder vi webinar om den nye funktion. Tilmeld dig her. 

Én ansvarlig - mange redaktører 

Brugerrettighederne på klubbens hjemmeside styres af en 'Klub-CMS ansvarlig'. Det er den person i klubben, som skal del adgange ud, så du som holdleder, forælder eller træner kan udkomme med de gode historier. 

Du skal bruge hvervet 'Klub-CMS bruger' for at kunne oprette nyheder fra Fodbold app'en. Det hverv skal tildeles fra KlubOffice. Se hvordan du deler klubhverv ud her. 

Se her hvordan du kommer i gang med at oprette brugere og brugergrupper her. 

Har din klub ikke en hjemmeside i Klub-CMS? I kan lige nu få en gratis prøveperiode helt frem til 1. august 2020. Læs mere og bestil her.