Menu

Opret kamprapport

Opret kamprapport


Fane 1. Begivenhed

Her kan du oprette kamprapporter. Du skal igennem fire steps (faneblade).

Først vælger du hvilken begivenhed du skal danne en kamprapport for. Du har alle seks muligheder til rådighed

  1. Egne scoutingbegivenheder
    Vælges denne, vil du i "Vælg begivenhed" nedenfor kun se de begivenheder, som du er påsat som scout for. Dette er den hurtigste vej videre!

  2. Kamp
    Vælges denne, vil skærmbilledet ændre sig, så du kan søge efter kampen.

  3. Landskamp
    Vælges denne, vil skærmbilledet ændre sig, så du kan søge efter hvilket landshold det handler om. Vælg derefter spillere.

  4. Træningskamp
    Vælges denne, udfylder du selv holdene m.v. Hvis der findes et kampnr. på kampen, så gå via Kamp.

  5. Træningssamling
    Vælges denne, navngiver du selv samling og vælger årgang dato og sted herefter.

  6. Træning/klubbesøg
    Vælges denne, vil du få mulighed for at søge efter en klub.

Når du har valgt begivenhed, vælger du hvilket årgangsinterval du vil arbejde med af spillere.

Fane 2. Spillere

Her i fane 2, får du mulighed for at "drag 'n droppe" spillernavne ind på positionerne. Er der digitalt holdkort på kampen, vil spillerne blive hentet fra dette. Er der ikke noget holdkort, søger man som hidtil spillerne frem. Fremgår der et grønt udråbstegn ud for spillernavnet i listen, betyder det at spilleren endnu ikke er registreret som talent. Når du hiver ham ind på banen, vil han samtidig blive oprettet som talent.

Du trækker et spillernavn hen på en position. Spilleren forbliver grå. Der kommer en lille grøn streg omkring den aktive spiller. Du kan nu vælge flere ting. Du kan klikke for at skifte hans farve (= hans vurdering). Eller du kan klikke en gang i den lille tilhørende kommentardel for at åbne kommentar delen. I kommentardelen kan du vælge "DBU position 1" og "DBU position 2". 

DBU position 1 = Den position DU vurderer spilleren bedst kan bestride
DBU position 2 = Den position DU vurder spilleren næstbedst kan bestride

DBU positioner er altså IKKE den position han/hun reelt spiller i den pågældende kamp, men din vurdering af hvor du ser vedkommende optimere sine kompetencer.

Derudover tager du stilling til Præstation, Relativ væksteffekt samt Anbefaling.


Hvis du fortryder at du har trukket et navn ind, så hiver du blot spilleren ned i skraldespanden nederst til venstre.

Hvis en spiller bliver skiftet ind, hiver du blot navnet hen på positionen, uanset at der er en anden spiller der i forvejen. Du kan skrive kommentarer til begge, hvis du ønsker det (nemmest ved blot at dobbeltklikke på deres navn ude i venstre siden).

Du kan rykke spillerne til nye positioner, men kun inden for egen banehalvdel.

Hvis du ønsker at slette alt du har lavet, kan du benytte det røde kryds nederst til højre. Du vil få en advarsel før data fjernes og banen bliver ryddet for spillere/kommentarer.

Når du er færdig med at anføre kommentarer og vurderinger på spillere, vælger du "Gå videre til næste step".


Fane 3. Spillere

Her i fane 3 skriver du dine generelle bemærkninger til kampen samt anfører resultat efter 1. halvleg og slutresultat.

Fane 4. Gennemse og gem

Her vil du se en opsummering af din kamprapport. Hvis du er tilfreds med det, vælger du "Gem" nede til højre (systemet kvitterer øverst med "Kamprapporten er oprettet"). Hvis ikke, så du gå tilbage på de andre faner og rette til. 

Luk