Corona-hjælp, eFodbold og Futsal
Efteråret har meldt sin ankomst, med alt den sædvanlige charme, det bringer med sig - vejr, vind og våde baner.
Coronaen er desværre også kommet med i sportstasken, som det håndklæde, der ikke kom op af tasken efter træning.
I denne udgave af Fodboldens IT nyt kan du læse om en ny funktion, der giver klubben mulighed for at reagere lynhurtigt, hvis corona-lynet slår ned.
Det ustadige efterårsvejr gør, at den magnetiske kraft fra klubhuse og haller trækker lidt mere i spillere, trænere og ledere.
Indendørs fodbold, Futsal - og nu også eFodbold - er populære supplementer, mens vi venter på forårets græsgrønne baner.
Futsal og eFodbold har nu fået egne spillercertifikater, så der kan fyldes op med andre fodboldformer, uden at det kommer i nærkamp med fodbold-certifikatet.
Endeligt er der guf til dem, der godt kan lide at sole sig i successen fra weekendens hattricks - og til den træner, der vil vide hvilken formation, der giver flest kasser.
'Mine stats' er landet i Fodbold app'en, med tal-lækkerier til både spillere, trænere, ledere og forældre.
God læselyst - og god kamp.
'Mine stats' giver dig mulighed for at vælge mellem dine forskellige roller - som spiller (og kontaktperson), træner og leder, hvor du har været på holdkortet - og for hele holdet.
Seneste nyt fra IT Klubpakken
En hyldest til de usynlige helte
I forbindelse med 'Frivillig Fredag' satte vi de helte frem i rampelyset, som med deres utrættelige indsats holder bolden i gang i kulisserne, også når projektørlyset over banerne slukker.
Du kan læse om tre af dem her - Harrie, Lasse og Carsten, som fik et velfortjent skulderklap fra deres klubkollegaer.
Og så kan du, kære læser, sikkert finde dig selv i vores start-11 herunder.
Hermed et kæmpe skulderklap givet videre til dig, for din indsats for din klub og for dansk fodbold.
Fortsat god efterårssæson
Med venlig hilsen
DBU IT
DBU IT - Telefontid 9.00 - 16.00 +45 43 26 54 55 - E-mail: support@dbu.dk -
www: Klubservice