Velkommen tilbage
Hele fodbold-Danmark står på tærsklen til en sæsonstart, der for de fleste formentlig er mere imødeset end nogensinde før.
Coronaens hærgen har vist, hvor vigtig en rolle foreninger og fællesskab spiller for mange menneskers hverdag.
En hverdag, som fortsat er markant anderledes end vi husker den. Men der er igen liv i klubhusene, og de græsgrønne baner står klar til at blive indtaget af fodboldhungrende spillere, trænere, ledere og dommere.
Vi skal endelig igen spille om point, prestige og pokaler, når efterårssæsonen åbner lige om lidt.
Du kan i nyhedsbrevet her finde gode tips til, hvordan I kan blive klar uden for banen, så det hele bliver meget sjovere inden for kridtstregerne.
To nye elementer får debut på det elektroniske holdkort. Trænere og holdledere - under fællesbetegnelsen 'Officials' - skal nu også noteres. Til gengæld er der ikke længere plads til de spillere, der ikke har et spillercertifikat eller supplerende spilletilladelse i klubben. Som en hjælp til holdkortindberetteren, er de spillere således automatisk spærret fra at komme på holdkortet.
Der er i løbet af sommeren også udviklet nye, fede features til IT Klubpakken. Klubbens "journalister" kan nu oprette nyheder direkte fra Fodbold app'en - og hvis I benytter jer af automatisk kontingentkørsel via KlubOffice, har I fået et par nye ting til værktøjskassen.
Få overblikket over alle de nye ting - og gør klar til efterårssæsonen uden for banen - med artiklerne her.
Tips & Tricks
KlubOffice kan give jer en hjælpende hånd, når I skal gøre klar til de nye tiltag på holdkortet.
Via 'Overblik' kan I finde de spillere, der ikke har spillercertifikat i klubben - og se om I har turneringshold, hvor der ikke er holdkontakter på.
På forsiden af KlubOffice er der i øjeblikket også direkte links til de to steder i overblikket.
Kommer snart - fede statistikker til træneren
Når trænere og holdledere kommer med på holdkortet, giver det mulighed for at servere en masse spændende statistikker for holdenes ankermænd uden for banen.
Hvor mange spillere har træneren haft i aktion? Hvilken formation har givet flest sejre? Og hvem har leveret flest mål og assists til holdet?
Det nye 'Trænerstatistik' forventes at lande i Fodbold app'en inden for den næste måned.
I det nye 'Trænerstatistik' i Fodbold app'en vil træneren kunne se spændende statistikker, hvis denne bliver sat på holdkortet.
Rigtig god efterårssæson til dig, dit hold og din klub.
Med venlig hilsen
DBU IT
DBU IT - Telefontid 9.00 - 16.00 +45 43 26 54 55 - E-mail: support@dbu.dk -
www: Klubservice