Fodboldpasset er LIVE
Den 25. maj 2018 har længe været et stort kryds i kalenderen for mange organisationer og virksomheder. Stramningen af databeskyttelsesloven, også kaldet GDPR, er som bekendt blevet imødekommet af DBU og klubberne med indførelse af Fodboldpasset.
Fodboldpasset er nu LIVE på alle tre platforme; den nye spillerapp Driblr, i Fodbold app’en og via MitDBU på dbu.dk. Det er en stor indsats, at få over en halv million mennesker til at acceptere ”Vilkår og betingelser” og give samtykke til brug af billeder – de to elementer, der sammen med overblik over tilknytning til klub(ber), er indholdet i Fodboldpasset.
Arbejdet er godt i gang, og vil intensiveres frem mod skæringsdatoen den 1. august 2018. Her vil det således ikke være muligt at komme på holdkort, hvis ikke Fodboldpasset er aktiveret.
Ude i klubberne, kan man følge med i udviklingen via KlubOffice, hvor der på forsiden er indsat et 'Fodboldpas barometer'. Det er også er muligt at sende reminders til de medlemmer, der endnu ikke har aktiveret deres Fodboldpas. Den samme mulighed har trænerne, hvis man benytter sig af fodboldens eget holdadministrationsværktøj, KampKlar. Funktionen ligger lige nu på web, men kommer også til app'en. Se mere under 'Tips & Tricks' i bunden af nyhedsbrevet.
Du kan hjælpe din klub - og jeres medlemmer - med klubkittet til markedsføring af Fodboldpasset.
Du kan læse meget mere om Fodboldpasset i FAQ’erne på hjemmesiden. Til klub. Til spillere og forældre.
Business Intelligence og Fodboldpas
Over 1/2 million danskere med DBU-profil har over den seneste måned fået en e-mail vedrørende aktivering af deres Fodboldpas. Det giver en voldsom datamængde, som skal sorteres for at give en overskuelig status på antal aktiverede Fodboldpas.
Ved hjælp af Business Intelligence, samler DBU data helt nede på klubniveau - og kan således følge med udviklingen på daglig basis.
Som det fremgår af tabellen, er 'In The Club' den første - og indtil videre - eneste klub, hvor alle spillere, der har været på holdkort de seneste to år, har aktiveret deres Fodboldpas.
Klubben fra Herning har ifølge kasserer, Tekin Yavuz, bedt alle klubbens spillere om at få aktiveret Fodboldpasset allerede inden sommerferien. Et tiltag, der altså har båret frugt - godt gået!
Ny spiller på banen – Driblr
Samtidig med indførelsen af Fodboldpasset, er den helt nye app til spillere – Driblr – blevet introduceret. Driblr er til fodboldspillere over 12 år, og giver et unikt indblik i spillerens fodboldkarriere. Det er målsætningen, at Driblr skal bidrage til at rekruttere og fastholde spillere i fodbolden.
Med spændende statistikker, det komplette overblik over præstationer og en masse fede features, får spillerne de bedste forudsætninger for at tage alt det sjove fra banen med ind i app’en.
Én af de nye muligheder er, at redigere kampfakta direkte i app’en efter kampen. Alle der har været en del af et holdkort helt tilbage fra det elektroniske holdkorts indførelse i 2014, vil således opleve at der allerede er rigtigt meget spændende data tilgængeligt.
Driblr er blevet taget rigtigt flot imod af brugerne. Den første uge blev den således downloadet så meget i App Store, at den kun blev overgået af NemID-appen.
Driblr kan downloades fra App Store eller Google Play, helt gratis.
Support på Fodboldpas og Driblr
Det er ikke kun VM-slutrunden, der har sat gang i aktiviteterne i DBU. Driblr og indførelsen af Fodboldpasset, betyder flere opgaver og derfor nye ansigter i Fodboldens Hus.
Sidste måned startede Thomas Kristensen som ny kommunikations- og markedsføringskoordinator for Fodboldens IT-produkter, og efterfølgende blev den nye supportkoordinator for Fodboldpas og Driblr, Nicolai Holm, skiftet ind i kampens hede. Sidste skud på stammen er Oliver Olsen, som også er indlemmet i supportteamet på Driblr og Fodboldpasset.
Du kan kontakte supporten på fodboldpas@dbu.dk eller 47 37 40 00, hverdage mellem 9 og 16.
Holdaktiviteter i KampKlar
Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores IT-produkter ud fra brugernes ønsker. Ét af de ønsker har i længere tid været, at kunne oprette aktiviteter i KampKlar med betaling. Det ønske er nu blevet ”smidt i brønden” så tilstrækkeligt mange gange, at det er lagt til udvikling.
Klubberne har forskellige holdninger til, hvorvidt træneren skal kunne oprette aktiviteterne med betaling direkte til vedkommende, eller om det skal styres centralt fra klubben. Derfor bliver der udviklet en løsning, så begge ønsker kan imødekommes. Hvorvidt det skal være den ene – eller anden model, kan selvfølgelig styres fra KlubOffice.
Hold øje med vores Facebook-gruppe, for at følge med i lanceringen i dén – og mange andre – funktioner.
Sæt din startopstilling i app’en
Stiller du op som Real Madrid, Liverpool eller Barcelona? Med startopstillingsfunktionen, kan du let og enkelt sætte DIN yndlingsformation i Fodbold app’en og plotte spillerne ind, lige så snart holdkortet er udfyldt. Dine taktiske genistreger er selvfølgelig skjult for din modstander indtil en time før kampstart, lige som i Champions League. Hvis du alligevel gerne vil dele ud af dine guldkorn, kan du selvfølgelig også dele opstillingen direkte fra app’en.
Læs mere om den funktionen her og lær den at kende her.
(foto: Søren Palmelund)
Fodbold app’en har rundet 1 million downloads
Den populære app med DBU-logoet har rundet en flot milepæl: Mere end 1 million gange er den seks år gamle app således blevet downloadet fra enten App Store eller Google Play. Det er en fordobling på kun to år, og en anerkendelse af at stadigt flere nyder godt af app'en og dens værktøjer. Mere end 200.000 fodboldglade danskere om måneden nyder godt af funktioner som øvelsesbank, turneringer og stillinger – og ikke mindst holdadministrationsværktøjet, KampKlar.
Du kan følge med i udviklingen af Fodbold app’en på Facebook-siden
Billeder i Klub-CMS
De fleste har måske bemærket, at der kan synes tomt på sitet. Det skyldes den nye databeskyttelseslov, som kræver samtykke fra brugerne på de billeder, der er blevet uploadet. Lige så snart medlemmerne aktiverer Fodboldpasset – og i den forbindelse giver deres samtykke – vil billederne automatisk komme frem igen.
Ny kassekladde i KlubOffice
Godt nyt til kasserer og økonomiansvarlige: Der er ny kassekladde på vej! Den nye kassekladde giver dig følgende nye funktioner:
-
Import af filer (.csv, .xlsx)
-
Upload af bilag (.jpg, .png, .pdf)
-
Vis konsekvens
Den nye kassekladde forventes færdigudviklet og klar til klubberne i juli måned, og vil blive bakket op af et nyt supportteam på økonomimodulet. Mere info om det og udviklingen af KlubOffice her.
Tips & Tricks
Vidste du, at du som klub også kan følge med i udviklingen af aktiverede Fodboldpas - og rykke jeres medlemmer direkte i KlubOffice eller MitDBU?
I KlubOffice kan I således se et 'barometer' over, hvor mange procent af fodboldspillere og ikke-fodboldspillere, der har aktiveret Fodboldpasset. Under 'se detaljer' er der mulighed for at rykke ét eller flere medlemmer.
KampKlar trænerteams har også funktionen i KampKlar på MitDBU i kolonnen 'Fodboldpas'.
DBU IT - Telefontid 9.00 - 16.00 +45 43 26 54 55 - E-mail: support@dbu.dk -
www: Klubservice