Menu

Ét hold for altid: Stamhold skaber langvarig struktur i klubben

image
Thomas Kristensen
08. april 2020 kl. 12:20
Der er mange begreber i fodbolden - og i de systemer, der omgiver dem. Når det handler om at strukturere klubbens hold er der dog kun ét begreb, du skal kende til: Stamhold

Hvornår var det nu lige serie 6-holdet skulle træne? Hvem er egentlig holdleder? Og er det det hold, der spiller i lyserødt? Et 'Stamhold' samler alle strengene under én paraply, så du ikke skal finde træningstider i Excel, trænerens telefonnummer på papirlapper - og en spillerliste via dit falkeblik i styrtregn nede på bane 2. 

Trænere, spillere og træningstider skifter - men når først du har oprettet dit stamhold, lever det lige så længe du ønsker det.  

Ét hold til alle formål 

Når først du har sat klubbens stamhold op i KlubOffice, kan de bruges sæson efter sæson. Ved turneringstilmelding, til holdet i KampKlar - og på klubbens hjemmeside, hvis I bruger Klub-CMS. Alle systemer spiller sammen, og sikrer at der ikke er forskel mellem klubbens og holdets system. Når du efter sommerferien får et nyt hold puslinge til klubben, kan du fx oprette et stamhold ved navn 'Årgang 2015'. I 2030 vil der være enkelte af spillerne tilbage - og Tobias' far vil være udskiftet med en anden træner - men stamholdet og statistikken vil stå side om side med minderne. 

Trænernes hjælper 

Du kan sæson efter sæson tilmelde stamholdet til de turneringer, du ønsker - og på den måde servere kampprogram for klubbens trænere og holdledere. Inden sæsonstart får træneren således besked, når kampprogrammet er klar til at importere i KampKlar - og ligeledes besked, hvis der kommer ændringer til kampprogrammet i løbet af sæsonen, så I undgår misforståelser. Du kan se og læse hvordan det foregår her. 

Automatisk kontingent 

Stamholdene kan også bruges til at opkræve kontingent. Det kan sågar foregå helt automatisk via den automatiske kontingentkørsel. 

Den anden mulighed, som de fleste klubber benytter, er at tilknytte klubbens stamhold til 'afdelinger' i KlubOffice. På den måde kan klubbens medlemmer melde sig ind - og blive opkrævet kontingent - i i fx 'Ungdom', hvorfra du kan dirigere nye medlemmer ind på det rigtige hold. 

Se i videoen her, hvordan sætter en automatisk kontingentkørsel op:

Holdets helt egen hjemmeside 

Når stamholdet er sat op, er du også godt på vej til at give klubbens hold deres helt egen hjemmeside. I Klub-CMS kan du nemlig vise stamholdets indhold frem for forældre, spillere og fans. Og således er der ikke langt til, at holdenes træningstider, holdkontakter, kampprogram og meget mere kan vises, helt automatisk på holdets helt egen sektion på klubbens hjemmeside. 

Se hvordan du kan gøre brug af de særlige holdside-moduler i Klub-CMS her. 

Sådan kan det se ud, når et stamhold vises på en Klub-CMS hjemmeside. 

 

Hvad indeholder stamholdet?

 

 

1) Holdstamdata. Alle data, som relaterer sig til holdet, fx hvilken afdeling i klubben, stamholdet tilhører. 

2) Turneringsstamdata. Alle data som relaterer sig til holdets deltagelse i DBU-turneringer, fx spillested og farver på spilledragt. 

3) Spillere. Hele truppen af spillere. Det er altid samme gruppe spillere, der vises i KampKlar og i Klub-CMS.  

4) Holdkontakter. Trænere, holdledere, fysioterapeuter og hvad der ellers må høre til holdets stab. Holdkontakter er også helt automatisk synkroniseret med KampKlar og Klub-CMS. Fjerner du en træner eller holdleder, bliver vedkommende i samme ombæring altså også fjernet fra hold og hjemmeside. 

5) Turneringshold. Her kan du for alvor høste frugterne af dit gode arbejde. På denne fane kan du tilføje alle de turneringshold, der hører til det enkelte hold. Det sender alle kampe og stævner ud i KampKlar, så træneren kan begynde at finde spillere til de kommende kampe. På holdsiderne i Klub-CMS kan du desuden lægge kampprogram, stilling og resultater ind. Se hvordan her. 

OG! Næste gang du tilmelder et turneringshold, vælger du bare et stamhold fra listen - så sker overførslen til KampKlar og Klub-CMS helt automatisk. 

6) Træningskamptider. Tildel tider træningskampe til det enkelte stamhold i KlubOffice, så kan trænere og holdledere selv oprette træningskampe via Fodbold app'en. Selvfølgelig kun i de tidsslots, der er tildelt - og kun med påsat dommer, hvis du har givet tilladelse under 'Holdstamdata'. 

7) Træningstider. Væk med Excel-arket. Få lagt træningstider ind på de enkelte stamhold, så vil de optræde i jeres 'Banebooking' i KlubOffice - og på jeres Klub-CMS hjemmeside via modulet 'Træningstider'. 

8) 'Samarbejder'. På stamholdet kan du se, hvis der er et samarbejde med andre klubber. Det giver fx trænere og holdledere mulighed for at tilføje spillere fra den pågældende klub. Den funktion kan du læse mere om her. 

 

Luk