Menu

Tid til medlemstal: Alle fodbold sportsgrene med

image
Thomas Kristensen, DBU IT / DBU Kommunikation
19. november 2020 kl. 13:34
KlubOffice sammentæller nu alle fodbold sportsgrene, når der skal indberettes medlemstal til Det Centrale Foreningsregister.

1. december åbner indberetning af medlemmer for 2020 til Danmarks Idrætsforbund via Det Centrale Foreningsregister. 

Sammentællingen i KlubOffice medtager nu alle medlemmer, der er oprettet i sportsgrenene 'Fodbold', 'Handicap - Fodbold', 'Futsal' eller 'eFodbold'. Medlemmer i flere sportsgrene tæller dog kun én gang. 

Medlemstal med ét klik 

Fra medlemsoversigten i KlubOffice kan I med ét klik danne en rapport over antal medlemmer i de aldersgrupper, der skal indberettes til DIF. 

Se hvordan her - eller klik på billedet for at komme til 'Medlemsoversigt' i KlubOffice. 

Rapporten medtager alle medlemmer, som har været indmeldt i KlubOffice i min. tre måneder af året - og nu således også medlemmer fra sportsgrenene 'Futsal' og 'eFodbold', hvis de er oprettet i KlubOffice. 

Hvis et medlem er meldt ind i flere afdelinger, tæller vedkommende kun med én gang i medlemssammentællingen. 

Du kan se i toppen af rapporten, hvilke sportsgrene sammentællingen gælder. Og på det enkelte medlem kan du se, hvilke(n) sportsgren og afdeling(er) medlemmet tælles med i, når du trykker på 'Specifikation af medlemsindberetning'. 

Egne spillercertifikater til Futsal og eFodbold 

Futsal og eFodbold har forud for den nye indendørssæson fået egne spillercertifikater, som tildeles helt automatisk, når medlemmerne oprettes i en afdeling i sportsgrenene 'eFodbold' eller 'Futsal' i klubben. 

Det nye spillercertifikat er obligatorisk for at kunne komme på holdkortet i futsalturneringer. 

Læs mere om de nye spillercertifikater - og se hvordan I opretter medlemmerne rigtigt - i artiklen her. 

 

Luk