Menu

Nye muligheder til klubaktiviteter med betaling

image
Thomas Kristensen
04. februar 2020 kl. 12:16
I den nyeste opdatering af KlubOffice har klubberne fået flere nye muligheder for at lave klubaktiviteter med betaling. Det betyder, at det fx er blevet muligt at refundere betalinger.

Den årlige fodboldtur i påsken til Tyskland. Klubturen til landskamp. Den legendariske afslutningsfest. Uanset hvad der gemmer sig i din klubs årshjul, er det meget lettere at administrere med 'Klubaktiviteter med online betaling'. 'Klubaktiviteter' er i dag landet i KlubOffice i en version 2.0, som bl.a. giver mulighed for at refundere betalinger og sætte en bemærkning på ved tilmelding.

Det hele samlet i ét system 

Hvis din klub har aktiveret 'online betaling' i KlubOffice - og lavet opsætningen til at modtage betalinger - er i allerede godt på vej til at administrere klubbens aktiviteter meget lettere. Aktiviteten oprettes i KlubOffice, og kan lynhurtigt spredes ud på de hold, der skal med til bankoaften, fællesspisning eller afslutningsfest. Deltagerne kan tilmelde sig fra Fodbold app'en, på jeres hjemmeside - eller via et link i invitationsmailen, som kan sendes ud direkte fra KlubOffice. Og betalingerne - de tikker direkte ind på klubbens konto. Det sikrer, at klubben ikke skal arbejde i flere systemer, ajourføre Mobilepay osv.

Hvis I endnu ikke bruger 'Klubaktiviteter' er der gode råd til at komme i gang her. 

Få overblik over de 6 nye funktioner til 'Klubaktiviteter' her. 


Tilmelding og betaling til klubbens aktiviteter kan klares direkte fra Fodbold app'en. 

Træningstider i 'Banebooking' 

'Banebooking' er stedet, hvor klubben kan skabe overblikket over aktiviteter på anlægget. Her vises både klubbens kampe og - hvis det er sat op på stamholdene - træningstider for de enkelte hold. Se hvordan du sætter træningstider på holdene her. 

Vælger man at vise registrerede træningstider i banebookingen, så bliver der nu vist træningstider i hele perioden som angivet under aktiv fra/til på træningstiden.

Flere muligheder til andre sportsgrene 

Der er gode nyheder til de klubber, der har flere sportsgrene oprettet i KlubOffice. Nu bliver 'Spillere', 'Holdkontakter' og 'Træningstider' også vist som faner på stamholdet. Det giver bedre mulighed for at holde styr på hele foreningens hold, samt påføre træningstider på det enkelte hold, som således også kan vises i 'Banebooking'.

Få overblikket over alle de nye funktioner og fejlrettelser i dagens upload af KlubOffice lige her. 

Luk