Menu

Gør det let for nye frivillige at komme ind i din klub

image
Thomas Kristensen
01. oktober 2019 kl. 12:57
Nu er det blevet muligt, på egen hånd, at ansøge om at blive fx 'Livescore-indberetter', 'KampKlar' eller 'Holdkortindberetter' fra Mit DBU.

Ny sæson, nye trænere, nye hverv i klubben. Det kan være vanskeligt, at få delt de digitale adgange ud, når det ofte er ganske få personer, der sidder med ansvaret for administrationen i klubben. Nu bliver det lettere at anmode om klubhverv, så Hanne fra U15, der gerne vil livescore-indberetter - eller Henrik fra U11, der gerne vil hjælpe til med KampKlar - kan ansøge fra egen profil. 

Søg om klubhverv fra Mit DBU 

Alle med en DBU-profil kan søge om et klubhverv. Det gøres fra Mit DBU, hvor du under 'Mine oplysninger' finder 'Klub- og holdhverv'. Her kan du se dine hverv, og altså nu også søge om nye hverv. Se hvordan her: 

Ansøgningen havner herefter på forsiden af KlubOffice, hvor klubben kan godkende eller afvise anmodningen. Hvis klubben godkender anmodningen, bliver personen med det samme oprettet som klubperson i klubben med det pågældende hverv - og vedkommende tildelt rettigheden til fx at blive 'Livescore/kampfakta indeberetter' eller 'KampKlar'.

Læs mere om funktionen, og se hvordan du indstiller hvilke hverv der kan søges i din klub her. 

Se de andre rettelser og nye funktioner i dagens nye udgave af KlubOffice her.