Menu

Topscorere og træningsdukse - find sæsonens profiler i KampKlar

image
Thomas Kristensen
31. oktober 2019 kl. 11:08
I KampKlar får du serveret statistik fra kampe og træninger. Se hvordan du bliver klar til at kåre sæsonens profiler.

Efterårssæsonen lakker mod enden. Det betyder, at sæsonafslutninger og bødekassefester venter lige om hjørnet. Hvem har markeret sig som en bisse i løbet af sæsonen? Hvem fortjener en flidspræmie for ikke at misse en eneste træning? Og hvem har egentlig været bedst til at sætte holdkammeraterne op med finurlige assists? Se hvordan du kan kigge tilbage på sæsonen med KampKlar på Mit DBU. 

Mål, assists og kort

For at du kan få alle de fede data fra sæsonens kampe, kræver det selvfølgelig at I har været gode til at 'livescore', eller udfylde 'kampfakta' fra kampene. Hvis I har gjort det, kan du nu høste frugterne af alt det gode arbejde. Halter det med at finde en livescore-indberetter til kampene? Der er gode råd fra erfarne lyntastere her. 

Log ind på KampKlar på Mit DBU og vælg 'Holdstatistik' i venstre side. Herfra kan du vælge sæson og turneringshold - og eksportere til Excel, eller en fin pdf til opslagstavlen. 

Hvem er flittigst på træningsbanen? 

Det hårde arbejde til træning er som bekendt det, der udmønter sig i resultater i kampene. Derfor skal du selvfølgelig også have data med fra træninger, træningskampe - og hvad du ellers kunne tænke dig at trække statistik på. 

Gå i 'Aktiviteter' og herefter 'Aktivitetsstatistik'. 

Her kan du vælge ud fra aktivitetstype, spillergruppe - og sætte et datointerval op. . Du kan se om spilleren har været 'Frameldt', 'Til rådighed' og 'Udtaget'. Resultatet af din søgning kan du - lige som for holdstatistikken - eksportere til Excel. 

Nu er du klar til at kåre sæsonens profiler - god fornøjelse!