Menu

Spar på SMS'erne: Kommentarspor i KampKlar

image
18. februar 2021 kl. 15:36
Ny funktion i KampKlar i Fodbold app'en giver mulighed for, at holde kommunikationen til kommentarsporet for den enkelte kamp eller træning.

"Jeg er lige 5 forsinket". "Skal vi ikke spille 3-5-2?". "Jeg tager müslibarer med!". 

Eksemplerne er mange på de informationer og kommentarer, som for mange trænere og holdledere tikker ind i den hårdt prøvede indbakke i forberedelsen til holdets aktiviteter. Et nyt kommentarspor i KampKlar giver mulighed for at holde kommunikationen om træning, kamp eller sociale arrangementer, til den enkelte aktivitet. 

Kommentarer i tråde 

En SMS-indbakke med beskeder fra spillere og forældre  - eller en Messenger-samtale, der har udviklet sig til at handle om noget andet end weekendens kamp - er formentlig et kendt fænomen for de fleste trænere og holdledere. 

Med den nyeste version af Fodbold app'en er der mulighed for at samle strømmen af informationer til de aktiviteter, hvor de hører til. 

Under 'Kommentarer' på alle aktiviteter er således indbygget en mulighed for at "tråde" de enkelte samtaler, så de bliver lettere at overskue. 

Se hvordan det foregår i videoen her: 

Notifikationer ved kommentarer 

Den skarpe seer så i videoen, hvordan der undervejs tikkede notifikationer ind omkring kommentarer. Fra 'Beskedcenter' (indbakken i højre hjørne af Fodbold app'en), kan man sætte sine indstillinger for, hvordan man vil modtage sine beskeder, fx ved kommentarer i KampKlar. 

Mere nyt i Fodbold app'en - medlemskort for kontaktpersoner 

Foruden den nye mulighed for at køre et kommentarspor i KampKlar, indeholder den nyeste version af Fodbold app'en også en lille forbedring af de nye digitale medlems- og fordelskort

Som kontaktperson, er det med et navn i toppen af kortet blevet lidt lettere at skifte mellem kortene i sin 'DBU Wallet'. 

Læs mere om digitale medlems- og fordelskort her. 

Find de opdaterede funktioner i den nyeste version af Fodbold app'en i App Store eller Google Play

Luk