Menu

Har du styr på holdkortet til næste kamp?

image
Thomas Kristensen
11. april 2019 kl. 15:31
Holdet er klar, du har sat taktikken og der er tre vigtige point, der skal hentes. Har du nu også husket at få udfyldt holdkortet i Fodbold app'en?

Fodbold app'en kan hjælpe dig med at huske at få udfyldt holdkortet, så I ikke skal tabe på skrivebordet, eller høre for at have rod i sagerne efter kampen. Du får her tips & tricks til, hvordan du kan huske at få udfyldt holdkortet.

Er du blevet holdkortindberetter? 

For at du kan udfylde holdkortet på holdet kræver det først og fremmest, at du er tildelt hvervet 'Holdkortindberetter' i klubben. Det hverv tildeles af den klub, du skal udfylde holdkort for. 

Hvis du har hvervet, vil du i Fodbold app'en kunne se de hold, du kan udfylde holdkort for under 'Holdkort og startopstilling'. 

Hvis du får en tom side, når du går ind på 'Holdkort og startopstilling', skal du tilbage til din klub, som kan tildele dig hvervet via KlubOffice. 

Bliv påmindet inden kamp 

24 timer før kampstart sendes automatisk en påmindelse til den person, der sidste gang udfyldte holdkort på det enkelte hold. Hvis ikke holdkortet er udfyldt 1,5 time før kampstart, sendes en besked til alle, der har hvervet 'Holdkortindberetter' på turneringsholdet. 

Der sendes en besked til vedkommendes beskedcenter, som sendes videre som notifikation eller e-mail. Se her hvordan du sætter dine indstillinger for notifikationer om udfyldelse af holdkort i videoen herunder: 

 

 

 

Luk